16. maj 2021
Roskilde Festival anser det for urealistisk, at der bliver en festival til sommer. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Roskilde Festival anser det for urealistisk, at der bliver en festival til sommer. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde Festival har mistet troen på festival i år: Det er fuldstændigt ubærligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Festival har mistet troen på festival i år: Det er fuldstændigt ubærligt
Roskilde - 23. april 2021 kl. 15:32
Af Lars Ahn Pedersen

Der bliver heller ingen Roskilde Festival i år. Festivalen kalder det i hvert fald selv for urealistisk efter at have læst de anbefalinger, som Kulturministeriets ekspertgruppe for store arrangementer har afleveret til myndighederne.

arrow Læs også: Festival aflyser efter »rekord i restriktiv politik«

»Vi har på baggrund af anbefalingerne meget svært ved at tro, at det er realistisk at gennemføre festivaler i Danmark før sidst på sommeren. Vi kan ikke se nogen anden konklusion, end at der fortsat vil være restriktioner. Restriktioner som betyder, at det ikke kan lade sig gøre at afholde Roskilde Festival. Det er fuldstændigt ubærligt. Men det er dér, vi er endt,« skriver festivalen på sin hjemmeside.

Roskilde Festivals direktør Signe Lopdrup har i en mail til festivalens medarbejdere, frivillige og andre interesserede skrevet, at "vi nu sætter planlægningen på hold. Selv om vi ikke har den endelige afklaring, er det det mest ansvarlige at gøre – for os selv, vores samarbejdspartnere, foreningerne, leverandører m.fl."

Efterlyser klar udmelding

Signe Lopdrup har selv siddet med i Kulturministeriets ekspertgruppe, der har bestået af sundhedsfaglige eksperter og aktører fra kultur- og idrætslivet. De har blandt andet anbefalet, at der kun må være 10.000 mennesker samlet på en festival, og at publikum skal deles op i sektioner på op til 1000. Anbefalingerne gør det heller ikke muligt at gennemføre festivaler med campingområder og overnatning.

"Det er alene myndighederne, der afgør, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at holde Roskilde Festival i år. Det venter vi stadig på at få en afklaring af. Så vi kan ikke svare på vores omverdens spørgsmål," skriver festivalen endvidere på sin hjemmeside, hvor den sammen med brancheorganisation Dansk Live og de øvrige festivalarrangører opfordrer myndighederne til at komme med en klar udmelding snarest muligt.

- Ekspertgruppen har nu afleveret sine anbefalinger til, hvordan der kan afholdes koncerter, festivaler og andre større arrangementer sundhedsmæssigt forsvarligt. Nu skal partierne se på ekspertgruppens arbejde, siger kulturminister Joy Mogensen i en pressemeddelelse.

Der er "teknisk gennemgang" af ekspertgruppens anbefalinger for partierne bag rammeaftalen for genåbning af Danmark på mandag den 26. april.

Økonomisk sikkerhedsnet
Rent økonomisk skulle festivalerne være sikret mod aflysninger i form af et sikkerhedsnet, der blev besluttet i marts.

- Regeringen og en række af Folketingets partier har tidligere på året besluttet at videreføre arrangørordningen frem til den 30. september 2021, så der kan kompenseres, hvis det viser sig, at arrangører ikke kan afholde større arrangementer som følge af COVID-19-relaterede restriktioner. Det er meget vigtigt, at vi har fået et økonomisk sikkerhedsnet på plads, siger Joy Mogensen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk