11. april 2021
Sidste år stod der et testcenter på Dyrskuepladsen i stedet for Orange Scene. Alligevel fik Foreningen Roskilde Festival overskud i 2020, men det skyldes udelukkende en momskompensation for 2019. Foto: Lars Ahn Pedersen
Sidste år stod der et testcenter på Dyrskuepladsen i stedet for Orange Scene. Alligevel fik Foreningen Roskilde Festival overskud i 2020, men det skyldes udelukkende en momskompensation for 2019. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde Festival fik overskud trods aflysning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Festival fik overskud trods aflysning
Roskilde - 23. marts 2021 kl. 12:41

Selv om sidste års Roskilde Festival blev aflyst, kom arrangøren Foreningen Roskilde Festival alligevel ud af 2020 med et overskud på 8,1 millioner kroner. Det kunne bestyrelsen meddele på den årlige generalforsamling, der for anden gang blev afholdt digitalt.

arrow Læs også: Roskilde Festival arbejder videre trods manglende afklaring

Overskuddet skyldes dog alene, at dele af foreningens udgifter er fritaget for moms, forklarer festivalen i en pressemeddelelse. Overskuddet er derfor genereret af en momskompensation, som knytter sig til året 2019. Momskompensationen modtages med et års forsinkelse, hvilket også betyder, at foreningen kun i begrænset omfang vil modtage kompensation i 2021, da foreningen ikke afholdt Roskilde Festival i 2020.

- Årets regnskab afspejler, at vi desværre ikke kunne holde festival i 2020. Det betyder desværre også, at vi ikke på samme måde, som vi plejer, kan leve op til vores almennyttige formål, nemlig at støtte initiativer til gavn for børn og unge. Til sammenligning kunne vi efter festivalen i 2019 donere mere end 18 millioner kroner til initiativer, der på hver deres vis arbejder for at give unge en stemme. Samme år fik de handlende og serviceforeningerne et samlet overskud på 31,5 millioner kroner. Så det er bestemt ikke vores organisation alene, som er hårdt mærket af aflysningen i 2020. Tabet har mange forgreninger, siger Roskilde Festivals administrerende direktør, Signe Lopdrup.

Formand stopper

På generalforsamlingen blev der taget afsked med Lars Frelle-Petersen, der har siddet som formand for Foreningen Roskilde Festival siden 2019. Han stopper, fordi han ved årsskiftet tiltrådte som departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og det er et hverv, som ikke er foreneligt med at være bestyrelsesformand.

På generalforsamlingen blev de allerede siddende medlemmer Gry Dahl-Jensen og Matias Møl Dalsgaard genvalgt til bestyrelsen. Matias Møl Dalsgaard var på forhånd indstillet som formandskandidat af bestyrelsen, og torsdag den 25. marts konstituerer bestyrelsen sig formelt med formand og næstformand.

Bestyrelsen for Foreningen Roskilde Festival består efter generalforsamlingen af Thomas Windfeldt Arnø, Gry Dahl-Jensen, Matias Møl Dalsgaard, Mie Levi Fenger, Olav Hesseldahl og Marianne Ifversen.

Matias Møl Dalsgaard er udset til at blive ny formand for Foreningen Roskilde Festival. Foto: PR

arrow Stadig mange ubekendte for Roskilde Festival
16. marts 2021 kl. 12:38 Opdateret: kl. 12:10
arrow Roskilde Festival lettet over sikkerhedsnet
15. marts 2021 kl. 14:15 Opdateret: kl. 14:39
Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk