18. september 2020
Direktør Signe Lopdrup har måttet opsige 17 medarbejdere, mens andre er siet fra ved stillingsudløb. Foto: Kenn Thomsen
Direktør Signe Lopdrup har måttet opsige 17 medarbejdere, mens andre er siet fra ved stillingsudløb. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde Festival: Vi skal måske finde på en anden festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Festival: Vi skal måske finde på en anden festival
Opdateret 16. september 2020 kl. 13:19
Roskilde - 16. september 2020 kl. 12:31
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fyringen af 17 medarbejdere i Roskilde Festival ændrer ikke ved, at det stadig er hensigten at gennemføre næste års Roskilde Festival, selvom udsigterne til at samle over 100.000 mennesker på Dyrskuepladsen næste sommer ikke er for lyse.

arrow Læs også: Festival-ansatte fyret efter endt hjemsendelse

De resterende medarbejdere skal nu især finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre at gennemføre sådan en kæmpebegivenhed, og hvilke alternative løsninger der kan gøre festivalen forsvarlig at sætte.

Det kan dog også ende med, at der må findes en erstatning for den rigtige festival.

- Vi holder alle muligheder åbne. Vi arbejder med at udvikle forskellige scenarier, men det er også klart, at når man er så legendarisk og stor en festival, som er udviklet over fem årtier, kan vi ikke lave alt om og lave en helt anden festival. Så er det ikke Roskilde Festival. Så hvis vi ikke kan lave Roskilde Festival i det store og hele, er det nok ikke en Roskilde Festival, vi kommer til at lave. Så er det nok noget andet, vi kommer til at lave, siger Signe Lopdrup, direktør for Roskilde Festival-gruppen.

Noget skal ske

Hvis festivalen skal blive til noget næste sommer, skal situationen ændre sig markant. Den mulighed mener Signe Lopdrup, det endnu er for tidligt at sige noget om.

- Vores festival afspejler altid samfundet, så hvis vi skal holde festival, er det, fordi der er kommet nogle »game changers« i forhold til den nuværende situation. Det kan være i forhold til at teste anderledes og lave anderledes smitteopsporing, men vi følger udviklingen meget nøje, for det er en relativt ny situation for os alle sammen, hvor vi lærer nyt om virussen, så det er vigtigt, at vi forholder os åbent til udviklingen, siger festivaldirektøren.

Aflysning vil gøre ondt

Skulle Roskilde Festival ende med også at blive aflyst i 2021, bliver det ikke dødsstødet efter de 49 afviklede festivaler. Men det bliver slemt.

- Hvis vi ikke kan lave festival næste år, er situationen alvorlig for Roskilde Festival-gruppen. Det vil afhænge af, hvilken hjælp vi kan få, men vi kan lige så godt sige, at situationen er alvorlig, hvis vi ikke kan arrangere festival i 2021. Det er vores hovedbegivenhed og grundstenen i vores samlede virksomhed, siger Signe Lopdrup.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk