

Se billedserie
Der er kommet fuld gang i byggeriet af Roskilde Festival Højskoles hovedbygning, efter elev- og lærerboligerne har været undervejs siden efteråret og nærmer sig afslutning.
At byggeriet bliver afleveret til november som aftalt er topprioritet for højskolen lige nu, men lige så vigtigt er det at få nogle elever i hus. Og mens opførslen er overladt til kyndige byggefolk, bruger højskolens egne folk det meste af tiden på de kommende elever, som får tilsendt brochurer, kommer på omvisning og efterhånden også tilmelder sig i pænt antal.
35 elever har allerede tilmeldt, og det er næsten halvdelen af de 80 elever, som er målsætningen til januar. Dermed er den landets første nybyggede højskole i 50 år langt foran nogle af de gamle højskoler.
- Vi oplever mange, der elsker det element, at de kan være nogle af de første, der sætter deres præg på det her sted. Det vil de første mange år være eleverne, der er med til at definere det, siger højskoleforstander Jesper Øland.
Roskilde Festival Højskole er også undervejs med at opbygge en stav. Inden årets festival regner de med at være seks mand, og når højskolen står klar til november, er de oppe at have 17-18 årsværk.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her