18. januar 2019
Poul Krebs er seneste tilføjelse til årets koncertliste i Byparken.
Poul Krebs er seneste tilføjelse til årets koncertliste i Byparken.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rosendahl og Krebs også i Byparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rosendahl og Krebs også i Byparken
Opdateret 11. januar 2019 kl. 13:07
Roskilde - 11. januar 2019 kl. 12:28
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pernille Rosendahl og Poul Krebs fuldender årets koncertprogram i Byparken.

arrow Læs også: Legender til Byparken: Så skal der hustles

Traditionen tro arrangerer Gimle, i samarbejde med Roskilde kommune, gratiskoncerter i Byparken fire tirsdage i juli. Programmet er nu offentliggjort.

- Vi er stolte af at kunne præsentere endnu et stærkt program til årets Byparkskoncerter. I år glæder vi os til at give gæsterne fantastiske oplevelser til Birthe Kjær & Feel Good Band, Østkyst Hustlers, Pernille Rosendahl og Poul Krebs & Band, lyder det fra arrangøren.

Den 9. juli er det Birthe Kjær der går på scenen. Den 16. kommer Østkyst Hustlers. Tirsdag d. 23. juli kan du opleve Pernille Rosendahl, der efter en fuldkommen udsolgt Danmarkstour, drager på sin første sommertour nogensinde. Det høres og ses, når Pernille Rosendahl står i rampelyset. Hun er tilpas sofistikeret og smukt skrøbelig - karaktertræk, der kendetegner hendes solonumre, nyfortolkninger af Swan Lee, The Storm og sange fra »Toppen af Poppen«.

Sidst, men ikke mindst, kan du opleve Poul Krebs & Band d. 30. juli. Det bliver selvfølgelig med et repertoire der både rummer de store klassikere og de største hits - og det bliver selvfølgelig også i det bedste selskab, med det band han selv har kaldt sit »Dream Team«: Palle Hjorth (tangenter), Rasmus Valldorf (trommer), Rune Kjeldsen (guitar) og Troels Skjærbæk (bas).

Koncerterne vil lige som sidste år finde sted på en scene der står i bunden af Byparken og spiller op mod Pipers Hus. Dette giver et godt udsyn for et stort publikum og koncerterne indrammes af den smukke udsigt ud over Roskilde Fjord.

- Vi er super stolte over at kunne præsentere et virkelig stærkt program for Byparkskoncerterne i Roskilde i 2019. At vi igen kan præsentere så stærkt et program og måske et af de stærkeste til dato, skyldes ene og alene at Kultur- og idrætsudvalget valgte at følge vores ansøgning, og bevilge ekstra midler til årets koncerter. Nu glæder vi os til sommerens komme og fire helt fantastiske sommeraftener i live-musikkens tegn, siger Gimles daglige leder Lars Sloth.

arrow Knaldrød-kæmpefest: Birthe Kjær i Byparken til sommer
09. januar 2019 kl. 09:37 Opdateret: kl. 10:33

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk