6. december 2019
Effy og Eliten er det yngste af de tre bands til Roskilde Rock Galla, men er nok det mest aktive, da de stadig giver en håndfuld koncerter om året. Billedet her er fra en optræden i Byparken i 2015. Foto: Steen Østbjerg
gallery icon

Se billedserie

Effy og Eliten er det yngste af de tre bands til Roskilde Rock Galla, men er nok det mest aktive, da de stadig giver en håndfuld koncerter om året. Billedet her er fra en optræden i Byparken i 2015. Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rockgalla genopstår med ikoniske Roskildebands

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rockgalla genopstår med ikoniske Roskildebands
Roskilde - 22. november 2019 kl. 05:05
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 80erne var de med til at sætte Roskilde på rocklandkortet, og lørdag den 1. februar 2020 er der mulighed for at opleve de lokale helte Dieters Lieder, Effy og Eliten og Agathorn igen, når Gimle genopliver Roskilde Rock Galla. De oprindelige Roskilde Rock Galla-aftener blev holdt i 80erne i det daværende kulturhus på Hotel Prindsen, hvor de tre bands var flittige gæster. Alle tre gav i den periode talrige koncerter på byens spillesteder og nåede også at optræde på Roskilde Festival og i tv-programmer.

arrow Læs også: Støttekoncert blev som håbet

Agathorn var først ude med deres debutalbum i 1980 og satte gang i hele bølgen med bands fra Roskilde. Ved Roskilde Rock Galla er det lykkedes at samle alle seks oprindelige medlemmer af bandet, der ellers siden 1984 har optrådt som kvartet. Det er stadig Henrik Dall på guitar, Erik Havaleska på trommer, Morten Bruun Pedersen på bas og Jan Heidebo på keyboards som danner basis, men i aftenens anledning får de selskab af Jan Kargaard Madsen og Lars Jensen, som var med fra starten.

Året efter, i 1981, blev Dieters Lieder dannet af brødrene Johan og Martin Gerup i 1981. De indspillede to albums og hittede stort med »Dig og mig«, inden de gik i opløsning i 1988. Siden har de været gendannet et par gange, og til Roskilde Rock Galla bliver det med Halfdan E på bas og Morten Kaufmann på trommer.

I 1985 kom Effy og Eliten på banen, og de havde deres storhedstid i perioden 1987-94, men udgav så sent som i 2013 deres femte album. I de seneste år har bandet spillet en håndfuld koncerter om året, så de er bestemt ikke rustne. Effy og Eliten består i 2019 af de tre stiftere Effy på sang og guitar, Ole Larsen på guitar og Erik Damgaard på bas samt de »nye«: Lars Jensen på tangenter (med siden 1990), Anders Hvidberg Hansen, slagtøj (2008) og Sidsel Nielsen, kor (2014).

Gimle har allerede billetter til salg på sin hjemmeside.

arrow Rock-pionerer genopstår
06. december 2010 kl. 14:05 Opdateret: kl. 12:08

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk