20. juni 2021
Retspræsident Jørgen Lougart beklager, at May-Britt Pedersen har haft en dårlig oplevelse. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Retspræsident Jørgen Lougart beklager, at May-Britt Pedersen har haft en dårlig oplevelse. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Retten: Hvis man misser en ankefrist er løbet altså kørt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Retten: Hvis man misser en ankefrist er løbet altså kørt
Roskilde - 16. maj 2021 kl. 06:49
Af Kristian Jørgensen

Det er utilfredsstillende for alle, hvis en retssag bliver afgjort af en udeblivelse. Ikke mindst hvis det skyldes en fejl eller misforståelse, men hvis sagen ikke bliver anket i tide, er der ifølge retspræsident ved Retten i Roskilde Jørgen Lougart ikke noget at stille op.

arrow Læs også: May-Britt kom i klemme i retssystemet under corona

- Hvis man så misser en ankefrist, så er løbet altså kørt. Så skal der være en god grund til, at man kan gå i landsretten, siger han.

Han kan ikke udtale sig om den konkrete sag med May-Britt Pedersen, som ikke kunne komme igennem til retten og endte med at tabe sin sag ved udeblivelse, fordi hun ikke vidste, den var flyttet til fogedretten.

Udelukker intet, men...

Præsidenten mener dog, at Retten i Roskilde var bedre stillet end så mange andre under den første coronanedlukning, da man længe inden var begyndt på en forsøgsordning med at lade kontorpersonale arbejde hjemmefra i et vist omfang. Derfor skulle det også have været muligt at komme igennem med spørgsmål til retten.

- Jeg kan ikke udelukke, at der var konkrete problemer, men jeg har svært ved at forstå, hvis man i løbet af nogle forsøg ikke kunne komme igennem. Det er klart, at det har været sværere end normalt, men i forvejen sad vi faktisk derhjemme og besvarede telefoner, siger Jørgen Lougart.

Over for May-Britt Pedersen har en afdelingsleder ved retten dog erkendt, at man skulle have informeret hende bedre. Alligevel er der ikke noget at stille op.

- Når vi har truffet afgørelse, er der meget snævre muligheder for at genoptage en sag. Så er hovedreglen, at hvis man er utilfreds med en afgørelse, skal man gå videre til landsretten, siger Jørgen Lougart.

Uheldig situation

Han forklarer, at retten informerer om afgørelser via mail og et netbaseret system for civile sager (minretssag.dk). Når det er gjort, er sagen ude af byrettens hænder.

- Det er klart, at man kan komme i en situation, hvor man er fanget af de regler, der gælder, og dem er vi selvfølgelig også bundet af. Hvis rettens afgørelse var gået til landsretten, kan vi heller ikke sige, at det kigger vi på igen. Det har vi ikke hjemmel til, siger retspræsidenten.

Han kalder det utilfredsstillende, at der opstår en situation som May-Britt Pedersens, hvor hun på grund af misforståelser taber ved udeblivelse og ikke opdager fejlen i tide.

- Det er ikke en situation, vi synes er heldig, for vi vil helst afgøre sagerne rigtigt, hvor vi får oplyst sagen og har begge parter inde og give forklaring, siger Jørgen Lougart.

Får ikke bare medhold

Ved udeblivelse giver retten ikke bare automatisk medhold, men vurderer sagen i det omfang, det er muligt.

Jørgen Lougart forklarer:
- Hvis jeg sagsøger dig og siger, du skylder mig en million kroner, vil jeg nok ikke få medhold, hvis du ved en fejl undlader at møde op og påstå frikendelse. Men hvis en håndværker har nedlagt et krav om, at en kunde skal betale de sidste 10.000 kroner, og modparten ikke reagerer, vil vi gå ud fra, at det er rigtigt, hvad håndværkeren siger, og han vil typisk også vedlægge ordrebekræftelsen. Så kan det godt være, kunden synes, den er mangelfuld, men hvis man ikke møder op og gør indsigelse, og hvis det i øvrigt ser lødigt ud, må vi lægge til grund, at modpartens tavshed er udtryk for accept. Alternativet var, at man kan blive ved med at trække en sag ud ved at udeblive.

I May-Britt Pedersens sag virker det måske ikke helt oplagt at give medhold til et krav på 40.000 kroner for at have en bil stående. Men der kommer vi ind i den konkrete sags afgørelse, og der kan selv ikke en retspræsident efterfølgende tage stilling til, om dommen er korrekt. Det er landsrettens bord, hvis man vel at mærke overholder de fire ugers ankefrist.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk