4. december 2020
Selv om solen her skinner på Pipers Hus i Byparken, har de seneste restriktioner ikke ligefrem  løftet humøret i den gamle restaurant.
gallery icon

Se billedserie

Selv om solen her skinner på Pipers Hus i Byparken, har de seneste restriktioner ikke ligefrem løftet humøret i den gamle restaurant.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Restriktioner presser restauranter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restriktioner presser restauranter
Opdateret 28. oktober 2020 kl. 20:22
Roskilde - 28. oktober 2020 kl. 20:10
Af Tomas Skov

Som om det ikke var galt nok, er Roskildes restauranter kun blevet yderligere presset af det seneste forsamlingsforbud. Udmeldingen fra regeringen, der indtil videre løber frem til og med 22. november, indebærer, at det er forbudt at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, hvor der er flere end 10 personer til stede samtidig.

arrow Læs også: Spisesteder klynker ikke over aflyste julefrokoster

Mens restauranterne stadig må tage i mod spisende gæster som hidtil, ser det imidlertid dystert ud for julefrokoster og udskudte forårsarrangementer, som de blandt andet skulle leve af i de mørke måneder.

Aflysninger på stribe

- Vi har desværre fået aflyst alle vores store julefrokoster i år, grundet det sænkede forsamlingsforbud. Vi var ellers lige kommet godt i gang igen og fik afholdt alle de konfirmationer, der var flyttet fra foråret. Det gik over alt forventning i forhold til at overholde afstand, spritte af og bruge maske, siger indehaver af Store Børs på Havnevej 43, Marianne Lystrup.

I stedet kan restauratøren nu tilbyde at levere julemaden til de større arrangementer ude i virksomhederne eller privat. Uanset hvad kan Marianne Lystrup se frem til trange tider i den i forvejen trængte branche.

Skruen i vandet

- Mister vi meget omsætning igen? Ja, det kan jeg godt love dig for. Og der er brugt både tid og penge på den planlægning, der er gået forud. Samtidigt koster det for den enkelte ansatte, der nu ikke skal arbejde alle weekends fra midten af november og frem til jul, siger restauratøren, der heldigvis stadig kan glæde sig over alle de mange á la carte-gæster, der besøger restauranten hver dag.

- De bidrager til, at vi holder skruen i vandet - omend med nedjusterede forventninger til årets endelige omsætning, siger hun.

Hård vinter i Byparken

Også på Pipers Hus i Byparken tæller restauratør Peer Seipelt ned til bedre tider.

- Vi håber og krydser fingre for, at restriktionerne bliver ophævet sidst i november. Vi er hårdt ramt, da vi de kommende to måneder skulle holde rigtig mange af de selskaber, som blev udsat på grund af den tidligere nedlukning, fortæller restauratøren, der allerede har fået aflyst barnedåb, bisættelser, et par større fødselsdage og to bryllupper.

Peer Seipelt har netop besluttet at begrænse åbningstiderne fra lørdag og fremefter, da der nu er gabende tomt i restauranten om aftenen. Og selv om den danske vinter efterhånden er blevet vekslet til ét langt efterår, er restauratøren ikke i tvivl om vejrudsigten.

- Det bliver en hård vinter, sukker restauratøren.

Julefrokost i fem hold

Hos Upstairs i Skomagergade 4 er Susanne Larsen allerede gået kreativt i kødet på de nye restriktioner.

- Hvor der er vilje er der en vej, og det er dejligt, at vores gæster gerne vil gå med ad denne vej, siger restauratøren, som netop har lavet en aftale med et firma, der skulle have været 50 personer til julefrokost.

- I stedet for kommer de 10 mand pr. dag fra mandag til fredag, fortæller hun.

Ligeledes er et bryllup med 30 gæster nu blevet forvandlet til et arrangement over tre runder.

- Vi må jo se på mulighederne og ikke på begrænsningerne i disse Coronatider, siger Susanne Larsen.

Støt lokalt

Også Nanna Ajslev fra Why Food & Cocktails i Ringstedgade 28B forsøger at navigere bedst muligt under de omskiftelige omstændigheder.

Det gør selvfølgelig ondt, og der er en masse udfordringer og en masse tab. Men mit fokus er, at tage mig af de gæster, som er her, og skabe en god stemning. Jeg prøver at være positiv og arbejde med de retningslinier, som der bliver givet ud, siger restauratøren, som også har en lønlig bøn til byens borgere.

- Der er mange måder, man hver især kan hjælpe og støtte lokalt. Hvis man ønsker at spise ude, men ikke føler at det er sikkert nok, kunne man købe take out. Forkæl de gamle og aflever noget mad til dem, så de mærker, at man tænker på dem. Saml de nærmeste i familien indenfor de anbefalinger, der bliver givet, og spis mad købt udefra sammen. Køb silden fra fiskehandleren, køb grøntsager på torvet og osten fra den lokale, anbefaler Nanna Ajslev.

arrow Konkursramt og genåbnet under corona: Vi overlever
22. september 2020 kl. 18:32 Opdateret: kl. 14:32
arrow Uvisheden er sværere end mundbind og tidlig lukning
22. september 2020 kl. 17:14 Opdateret: kl. 13:18
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk