19. oktober 2021
Det er ikke altid den positive respons, der kommer politikere i møde. Men egentlig sætter mange pris på, hvad de gør. Foto: Anders Ole Olsen
Det er ikke altid den positive respons, der kommer politikere i møde. Men egentlig sætter mange pris på, hvad de gør. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Respekt fra vælgerne falder på et tørt sted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Respekt fra vælgerne falder på et tørt sted
Roskilde - 26. september 2021 kl. 12:29
Af Martin Olsen og Kristian Jørgensen

Historierne om udbredt politikerlede nationalt og internationalt er mange. Men enten har tendensen ikke spredt sig til lokalpolitik, eller også har vælgerne bare en større respekt for det at stille op til politikerhvervet, end man somme tider kan få indtryk af.

arrow Læs også: Tonen er lidt firkantet i lokalpolitik

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Epinion har foretaget for Constructive Institute. Her angiver 61 procent af de sjællandske vælgere, at de helt eller i overvejende grad er enig i udsagnet: »Jeg har generelt stor respekt for, at folk vælger at stille op til kommunal-eller regionsrådsvalget«. 25 procent er hverken enige eller uenige i udsagnet, mens syv procent har angivet »ved ikke«.

Oplever mest respekt

Målingen glæder Camilla Vilby-Mokvist, der sidder i Roskilde Byråd for Socialdemokratiet. For hende betyder det meget, at det politiske arbejde gør en forskel og bliver påskønnet.

- Man hører nærmest kun, når det går dårligt, og folk er utilfredse. Det er sjældent, folk på sociale medier skriver tak for jeres indsats. Vi hører altid, når det går galt, og det er fair nok, men det kan godt blive lidt ensidigt og tage modet lidt fra en nogle gange. Men i bund og grund er mit indtryk, at der generelt er stor respekt for det kæmpe arbejde og den tid, vi investerer i at sidde som politikere, siger hun.

Mogens Hallager, der sidder i byrådet for Konservative, mærker generelt opbakning til sit politiske arbejde. Han oplever meget sjældent negative beskeder på sin telefon og mail, mens Facebook er noget lidt andet. Generelt er det slet ikke så slemt, som han fik at vide, inden han gik ind i politik op til det seneste kommunalvalg.

- Inden jeg kom ind, fik jeg alle skrækhistorierne om, hvor forfærdeligt det var, og selvfølgelig kan jeg nogle gange læse på Facebook, hvor imbecil jeg er, men generelt kan jeg godt ryste det af mig, siger han.

For lidt virkelighed

47 procent angiver i undersøgelsen, at de er helt enige (8 procent) eller overvejende enige (39 procent) i, at politikerne i deres lokalområde generelt gør et godt stykke arbejde. Kan man så gøre noget for at højne respekten endnu mere og kølne politikerleden?

- Jeg tror, meget er selvforstærkende, når både lokal- og landspolitikere glemmer at lytte og laver regler for reglernes skyld og langt fra virkeligheden. Jeg forstår det også godt; vi er nødt til at være pragmatiske og lave løsninger, der virker i virkeligheden og ikke kun i et regneark, siger Camilla Vilby-Mokvist.

Mogens Hallager mener, at kommunikation er vejen til, at det lokalpolitiske arbejde kommer i endnu højere kurs.

- Vi skal have en enorm åbenhed, og det synes jeg sådan set også, vi har. Byrådsmøderne er åbne, alle referater og dagsordener ligger på nettet, og jeg synes også, vi er gode til at informere på Facebook om, hvad vi gør, siger han.

Noget andet lokalt

Camilla Vilby-Mokvist tror dog også, at lokalpolitik adskiller sig fra landspolitik, når det kommer til, hvordan de folkevalgte bliver opfattet.

- I kommunalpolitik sidder vi nogen, der har rigtigt arbejde ved siden af. Vi er ikke levebrødspolitikere på samme måde, vi er også ude i samfundet og har enten vores egne børn i skoler og dagtilbud eller forældre på plejehjem. Vi lever også livet i det lokalsamfund, vi er repræsentanter for, og vi er tilgængelige på en anden måde. Altså, man kan altid ringe til mig, og det tror jeg ikke man kan på samme måde med Mette Frederiksen, siger socialdemokraten, der blev valgt til byrådet første gang ved valget i 2017 og nu stiller op igen.

Brug for flere

For Bent Jørgensen (V) betyder det noget, at folk har en forståelse for det arbejde, politikerne laver. Det er ikke mindst vigtigt for at sikre rekrutteringen af nye politikere.

- Jeg hører tit folk, der synes, det lyder uoverkommeligt. Hvis de ikke har prøvet det før, er der en stor indgangsbarriere, og det er synd, for alle partier har behov for, at der er en bred kandidatliste, siger han.

I samme ombæring efterlyser Bent Jørgensen et eftersyn af kommunalreformen, som blev indfaset i 2007. For der er vitterligt blevet mere at gabe over som lokalpolitiker, og ikke mindst er der mere ulige vilkår i forhold, hvilke ressourcer den enkelte fritidspolitiker har i forhold til det apparat, borgmesteren har til rådighed.

arrow Genfødt lokalliste: Fyr direktøren
22. september 2021 kl. 12:41 Opdateret: kl. 12:41
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk