20. maj 2019
Der har været rejsegilde på Fremtidens hus, som byggefirmaet eurodan-huse og tech-magasinet iNPUT Magazine er ved at få opført i Vindinge. Foto: Peter Dalby
Der har været rejsegilde på Fremtidens hus, som byggefirmaet eurodan-huse og tech-magasinet iNPUT Magazine er ved at få opført i Vindinge. Foto: Peter Dalby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rejsegilde på fremtidens hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rejsegilde på fremtidens hjem
Roskilde - 13. maj 2019 kl. 15:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For snart to måneder siden blev der taget første spadestik til et hus i Vindinge, der er et bud på »Fremtidens hjem«. Nu er byggeriet nået så langt, at der netop har været holdt rejsegilde. Det er byggefirmaet eurodan-huse og tech-magasinet iNPUT Magazine, der er gået sammen om »Fremtidens hjem«, hvor stort set alt i huset vil kunne styres ved at tale til sin smartphone: Underholdning, lyd, lys, hårde hvidevarer, energi, toilettet med mere.

arrow Læs også: Fremtidens Hjem bygges på jernaldergrund

- Det er første gang, der bliver bygget et hus, hvor teknologien er tænkt ind i alt. Det har blandt andet betydet, at vi har skulle gennemtænke hele byggeriet på en helt andet måde, allerede inden vi begyndte at grave i jorden. Så vi har - sammen med vores partnere - steppet op og erhvervet os ny ekspertise indenfor bl.a. byggematerialer, strømforsyning, wifi, energi, vand, lys. miljø og klima, siger eurodan-huses administrerende direktør, Thomas Dahl.

Det var tech-mediet iNPUT Magazine, der i første omgang fik ideen til huset. Her er fokus selvsagt på den del, der handler om gadgets og teknik.

- For sådan nogle tech-nørder som os, er det som juleaften at være med i sådan et projekt, fortæller chefredaktør Torben Vognsen.

Ifølge ham vil man komme til at opleve mange unikke ting ved huset.

- Et eksempel kan være, at der bliver ringet på døren, mens du ikke er hjemme. Sker det, får du samtidig en besked på din telefon. Du vil så kunne se og tale med den person, der ringer på. Og du vil kunne åbne døren via telefonen, ligegyldigt hvor du er. Man kan måske også forestille sig en situation, hvor du står i supermarkedet, og ikke helt kan huske, hvad det var, du skulle købe. I sådan en situation vil du via telefonen kunne kigge ind i køleskabet og se, hvad du mangler, siger han.

Huset vil stå færdig til oktober.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk