31. juli 2021
Første etape af de almene boliger på Skousbo-området er nu nået så langt, at der mandag kunne holdes rejsegilde. Lige overfor er fundamentet ved at blive lagt til anden etape. I alt bliver der 115 boliger. Foto: Britt Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Første etape af de almene boliger på Skousbo-området er nu nået så langt, at der mandag kunne holdes rejsegilde. Lige overfor er fundamentet ved at blive lagt til anden etape. I alt bliver der 115 boliger. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rejsegilde: Træboliger bliver en god base

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Rejsegilde: Træboliger bliver en god base
Opdateret 22. juni 2021 kl. 07:09
Roskilde - 22. juni 2021 kl. 06:18
Af Britt Nielsen

Rejsegildet på Boligselskabet Sjællands almene boliger på Skousbo i Viby har været længe ventet, så de traditionelle rejsegilde-kranse bliver hejst med manér. Det er nemlig den store kran, som står på byggepladsen, som får æren. Kransene kommer cirka 15 meter op i luften.

arrow Læs også: Debat: Familier i Viby har brug for at have bil

Rejsegilder er noget af det mest traditionelle, der findes, men indimellem må traditionerne få en twist. Det må Boligselskabet Sjælland sande, da den bestilte pølsevogne brænder arrangementet af kort før rejsegildet.

Derfor bliver en medarbejder sendt afsted til et af de lokale pizzeriaer og kommer kort tid efter tilbage med en stak pizzaer. Flere pizzaer bliver leveret, så alle kan få stillet sulten.

Rejsegildet er især en fest for håndværkerne. Dem er der cirka 30 af. De er både i gang med den første etape, hvor bygningerne er langt, og det reelt er her, man er nået til rejsegildet, og anden etape, hvor fundamentet er ved at blive lagt.

Alle gumler tilfredse, mens både borgmester Tomas Breddam (S) og direktør for Boligselskabet Sjælland, Bo Jørgensen får lov til at sige lidt.

- Dem, der flytter ind her, de bliver så glade for byggeriet. Det er takket være jeres flid. Det handler om at skabe hjem og skabe en base, siger Tomas Breddam henvendt til håndværkerne og fortæller, at han bor tæt på Toppen i Trekroner, som også er et træbyggeri fra Boligselskabet Sjælland i stil med det, der er på vej på Skousbo.

- Og dem, som bor der, er så glade for det, siger Tomas Breddam og påpeger, at boligerne på Skousbo-området ligger tæt på Viby Station, så beboerne behøver ikke at have bil.

Han får også sagt, at boligerne både er tæt på naturen og på selve Viby, hvor der blandt andet er ved at blive bygget et nyt kulturhus.

Bo Jørgensen fortsætter lidt i samme stil.

- Det skal være en masse menneskers hjem. Sørg for, at det er nogle gode hjem, siger Bo Jørgensen.

Boligerne bliver beklædt med træ og skifer, så det kommer til at ligne lidt byhuse.

I første etape er der 33 boliger og fælleshus, mens der i anden etape er 82 boliger.

Måske kommende beboer

En af dem, som følger byggeriet tæt, er Annette Sørensen. Hun bor i Boligselskabets Sjællands afdeling i Blommehaven i Viby og er med i selskabets bestyrelse.

- Det ser godt ud, siger hun og smiler.

Hun går med over og kigger ind i et par af lejlighederne, som stadig fremstår rimelig rå.

- Jeg har en bolig, jeg er glad for, men jeg synes, det her byggeri er spændende, siger Annette Sørensen og røber, at hun godt kunne finde på at flytte ind i Skousbo-afdelingen på et tidspunkt, men i første omgang vil anbefale det til sin søn og hans kæreste.

- Det er rigtig godt at bygge i træ. Vi skal tænke bæredygtigt, siger Annette Sørensen.

Lejlighederne er stadig et rum. Både lofter og vægge er beklædt med træ. Badeværelserne er leveret på en måde, så de er blevet sat næsten færdige ind i lejlighederne.

Der bliver indflytning i marts, men allerede i oktober bliver der et par dage med åbent hus, hvor interesserede kommende beboere kan komme tættere på byggeriet. Boligselskabet anbefaler dog, at man hurtigst muligt melder sig ind, så man er klar til at blive skrevet op, når der bliver åbnet for det.

arrow Nye bofællesskaber slipper med få p-pladser
19. februar 2021 kl. 16:44 Opdateret: kl. 16:40
arrow Ballade om biler: Hvor mange har en familie i Viby?
07. februar 2021 kl. 13:24 Opdateret: kl. 21:45
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk