10. august 2020
Paul Kofoed Christiansen blev i 2008 ramt af en blodprop i hjernen, men er siden kommet sig helt. Han stoppede som sognepræst i Roskilde Domkirke i 2017 og fylder 70 år den 1. august. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Paul Kofoed Christiansen blev i 2008 ramt af en blodprop i hjernen, men er siden kommet sig helt. Han stoppede som sognepræst i Roskilde Domkirke i 2017 og fylder 70 år den 1. august. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Daniel Rosenaa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præst om sin blodprop i hjernen: Fem minutter mere og det havde været for sent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præst om sin blodprop i hjernen: Fem minutter mere og det havde været for sent
Roskilde - 30. juli 2020 kl. 18:05
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligere sognepræst ved Roskilde Domkirke, Paul Kofoed Christiansen, fylder 70 år lørdag den 1. august, og han ser tilbage på sit liv med stor taknemmelighed. Men at man ikke skal tage noget for givet, blev han igen mindet med nyheden om prins Joachims blodprop i hjernen.

arrow Læs også: Corona gav domkirkepræst en brat overgang til pensionistlivet

For i 2008 var Paul Kofoed Christiansen selv ude for det samme, da han blev ramt af en blodprop i hjernen, mens han lå i sengen med hustruen Ellen i deres sommerhus på Sjællands Odde.

Paul Kofoed Christiansen har i dag ingen mén efter blodproppen, men det skyldes kun en række tilfældigheder. Den første var, at hans kone spurgte ham om, hvad klokken var, så han måtte strække armen ud for at tænde sengelampen. I stedet faldt armen ned i hovedet på ham, og han opdagede, han var lam i hele sin højre side.

- Det kom som et kæmpe chok. Jeg kunne overhovedet ikke røre mig. Men tænk hvis jeg ikke var blevet vækket og bare var blevet liggende hele natten, siger han.

Næste tilfældighed var, at den enlige ambulance i Nykøbing Sjælland var ledig og hurtigt kunne være på stedet. Det blev besluttet, at Paul Kofoed Christiansen skulle have en trombolyse-behandling, som dengang var forholdvis ny i Danmark og kun fandtes på Bispebjerg Hospital i København. For at den skulle virke, skulle den gives senest tre timer efter blodproppen, så det blev et kapløb med tiden.

- Senere fik jeg at vide af en læge, at jeg kun havde manglet fem minutter, før det havde været for sent, fortæller Paul Kofoed Christiansen.

Den tredje tilfældighed var tidspunktet for hændelsen, som han i dag betegner som et »bump på vejen« i sit liv.

- Jeg opdagede blodproppen et kvarter inde i langfredag, og påskemorgen var jeg i stand til at rejse mig igen, siger han.

arrow Næsten helt ny præstegruppe i domkirken
24. november 2017 kl. 19:03 Opdateret: kl. 12:00
arrow Farvel til domkirkens Kofoed
18. november 2017 kl. 10:05 Opdateret: kl. 19:04
arrow Præst får bolig på kirkegård
27. januar 2017 kl. 19:34 Opdateret: kl. 12:02
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk