17. oktober 2021
Algade 31 med den famøse sandkasse, der har skabt en del debat. Foto: Lars Ahn Pedersen
Algade 31 med den famøse sandkasse, der har skabt en del debat. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Postyr over sandkasse: Historien bag den gamle klosterforvalterbolig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Postyr over sandkasse: Historien bag den gamle klosterforvalterbolig
Roskilde - 11. august 2021 kl. 17:16
Af Søren Lyder Jacobsen, klosterforvalter på Roskilde Kloster

I den senere tid har der været en del indlæg i de lokale aviser om sandkassen på Algade 31 og det delvist fjernede hegn, som af mange skribenter beskrives som et overgreb på Roskildes kulturarv. Men hvad er det da for en bygning og mur, der har givet anledning til så megen opmærksomhed her i sommeren 2021?

arrow Læs også: Roskilde er ikke kun for dem fra Korsbæks tid - vi skal være her allesammen

I slutningen af 1800-tallet var Roskilde adelige Jomfruklosters tidligere forvalterbolig i faldefærdig stand. Den lå i det område, der i dag kaldes Klosterparken, der hvor Klosterstien nu løber, men dengang ejede klosteret al jorden helt op til Algade.

Roskilde adelige Jomfruklosters patronat (bestyrelse) besluttede at lade opføre en ny bolig for klosterforvalteren midt på Algade lige ved siden af klosterporten, som dengang var hovedindgangen til klosteret. Huset blev opført i 1901 af den kendte arkitekt Richard Bergmann, som blandt andet var arkitekt for Tivoli og tegnede hovedindgangen, Nimb og Tivolis gamle koncertsal.

Det runde hjørne

Huset i Algade 31 læner sig i sin arkitektur op ad den historicistiske strømning, der havde sit højdepunkt sidst i 1800-tallet og udmærker sig blandt andet ved det smukt udformede »runde hjørne«, hvor gavlens kamtakker følger flot med i rundingen.

Indvendigt bar huset præg af at være bolig for klosterets øverste embedsmand, stiligt og stort. Ikke mindre end 400 kvadratmeter bolig plus fuld kælder, skulle der til klosterforvalterens familie og tjenestefolk. Klosterkontoret havde til huse i »det runde hjørne«, hvor der stadig findes en brandsikker »walk-in« boks til opbevaring af klosterets likvide midler og værdipapirer.

Klosterforvalterboligen cirka 1940.

Planer om butikscenter

Her residerede klosterforvalteren frem til 1971, hvor klosterets økonomiske situation endnu engang var til rotterne. Bygningen havde trods sin unge alder behov for en større renovering, og Patronatet udtænkte en plan om i stedet at nedrive bygningen og opføre et butikscenter på grunden. Herved håbede man at kunne skaffe løbende indtægter til driften af klosteret.

Butikscenteret skulle ligge ud til Algade og dække det meste af den nuværende Klosterpark. Men tiderne var ugunstige, og i sidste ende turde klosteret ikke binde an med projektet - heldigvis, må vi sige i dag! På det tidspunkt havde klosteret brugt en mindre formue på arkitekt og projektering og valgte i stedet at sælge hele grunden foran klosteret til kommunen - med den klausul, at klosterforvalterbygningen skulle nedrives inden for fem år.

Besat af unge slumstormere

I 70erne var det slumstormernes tid, og den store bygning, der stod tom ind til kommunen skulle overtage den, vakte nogle unge roskildenseres opmærksomhed. Den 19. februar 1971 indledte 30 unge boligaktivister en besættelse af huset og forlangte adgang til billige ungdomsboliger. Men allerede fem dage senere var det slut - politiet satte dem ud, og de måtte acceptere bøder for deres forseelse.

Roskilde Kommune fik derfor travlt med at finde en anvendelse for bygningen og valgte, at den skulle være aftenskolebygning. Men aftalen var jo, at den skulle rives ned inden for fem år! Pludselig mente kommunen imidlertid, at bygningen var i fin stand og bad derfor klosteret om lov til at udskyde nedrivningen, og senere fik man tilladelse til at lade bygningen stå imod en mindre økonomisk kompensation til klosteret. Så aftenskolerne kunne fortsætte, indtil de for få år siden blev flyttet til Kildegården. På det tidspunkt fik bygningen sin nuværende funktion som børnekulturhus.

Som et kuriosum kan nævnes, at her boede i perioden 1940-1956 klosterforvalter, oberst Christian Frederik Løkkegaard og hans hustru Maren. Under Besættelsen fandt dramatiske begivenheder sted omkring huset, og i den forbindelse blev Maren Løkkegaard inspiration for Roskildes store forfatterinde, Lise Nørgaard til figuren Maude Varnæs i Tv-serien Matador. Den historie kan læses på klosterets hjemmeside.

Barske moderniseringer

I de år, kommunen har ejet bygningen, har der været foretaget barske moderniseringer. Det før så fornemme hus blev ufølsomt »moderniseret« til undervisningsbrug. Udvendigt nedrev man de flotte kviste med spir, og mod havesiden blev der isat store Veluxvinduer i tagfladen!

Når disse indgreb kunne ske, var det fordi, det var kommunen selv, der var tilsynsmyndighed for bygningen. Huset blev nemlig ikke fredet inden salget, og på grund af de skader, der var sket, blev det efterfølgende kun erklæret bevaringsværdigt, - men dog i højeste bevaringsklasse. Alle andre af klosterets bygninger er fredede og er dermed under tilsyn af Slots- og Kulturstyrelsen, mens bevaringsværdige bygninger som Algade 31 er under tilsyn af den lokale kommune.

Kulturministeriet vurderer bygningens kulturhistoriske værdi og dens bevaringsmæssige værdi som helt i top, blandt andet fordi den trods ændret anvendelse stadig repræsenterer det samlede klosteranlæg op mod Algade. I ministeriets vurdering af Algade 31 nævnes også specifikt klosterporten og det nu omstridte hegn som en vigtig del af bygningsomgivelserne.

Den tidligere klosterforvalterbolig set fra Klosterparken.

Kulturhistorisk hegn

Når hegnet med murpillerne på Algade må betragtes som et vigtigt kulturhistorisk element i Roskilde, er det også fordi der her har været en grænse i form af hegn, mur eller plankeværk i hundredvis af år.

Her lå i 1500-tallet herregården Sortebrødregård, som i dag er klosterets hovedbygning, senere var det grænsen mellem det adelige jomfrukloster og Roskilde By - vel at bemærke med klosteret som en selvstændig juridisk og økonomisk enhed helt uden for byens myndighedsområde, og endnu senere var her grænsen mellem Himmelev og Roskilde, idet klosterets grund og jorder fra midten af 1800-tallet hørte til Himmelev Kommune. Går vi tilbage til middelalderen, lå der på grunden et af Roskildes fem katolske klostre, Sortebrødreklosteret Sankt Catharinæ Kloster oprettet i 1231.

Helt frem til 1950 var gadebilledet i Roskildes østlige del præget af en lang mur af røde mursten, som strakte sig langs Algades nordside fra Kino (tidligere endda endnu længere ned mod Hestetorvet) til den nuværende Click Foto. Ved en udvidelse af Algade i 1950 frasolgte Roskilde adelige Jomfrukloster et jordstykke langs hovedgaden, og den gamle mur forsvandt på hele stykket hen til klosterporten på Algade.

Her var der enighed mellem klosteret og kommunen om, at der fortsat skulle være en mur eller et hegn langs klosterforvalterboligen samt, at klosterporten skulle bevares, men dog flyttes nogle meter ind i parken, så der var fri passage på Algade. Og det er sådan det ser ud i dag. Klosterporten eksisterer stadig. Den fine allé - i dag beplantet med kastanjer - er bibeholdt og smedejernshegnet langs den gamle klosterforvalterbolig er bevaret.

Den gamle mur med smedejernshegnet er altså den sidste rest af den oprindelige klostermur og et kulturhistorisk landmærke.

Affotograferet i Roskilde Kloster, januar 2015.

Gør brug af ekspertisen

Indimellem har vi i vores moderne verden travlt med at forbedre, modernisere og lave smarte nye tiltag. Der kan være en tendens til, at man i travlhed og iver fuldstændig glemmer at tage højde for historien og den kulturhistorie, der gemmer sig overalt i vores by. Fejlgreb i den forbindelse kan vise sig at være uoprettelige.

Heldigvis er der rigtig mange ildsjæle, som interesserer sig for Roskildes lokalhistorie - ingen nævnt, ingen glemt, men bare se de forskellige hjemmesider og facebookgrupper - og hos dem gemmer der sig en guldgrube af viden om historien og de kulturhistoriske spor, som findes overalt.

Der er næppe mange i kommunens forvaltning, som besidder en tilsvarende omfattende viden, så det er en helt åbenlys tanke, at kommunen forinden indgreb i eller omkring Roskildes bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer drog nytte af denne enorme kollektive ekspertise.

Jeg er helt sikker på, at der er stor interesse for at assistere myndighederne, så vi i fællesskab forhindrer, at de fejltagelser, der tidligere er gjort i Domkirkebyen, ikke gentages i vore dage, bare på grund af ukendskab til vores fælles fortid.

arrow Mere debat om sandkassen: Det ligner hærværk
04. august 2021 kl. 09:10 Opdateret: kl. 09:10
arrow Roskildes kulturarv nu som sandkasse
03. august 2021 kl. 18:03 Opdateret: kl. 11:05
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk