20. oktober 2018
Der bliver lavet lidt om på valgstederne til næste valg. Det er allerede besluttet, at vælgere, som plejer at benytte Himmelev Skole, skal flytte valgsted. Det samme kommer til at ske for dem, som plejer at stemme på Sct. Jørgens Skole. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Der bliver lavet lidt om på valgstederne til næste valg. Det er allerede besluttet, at vælgere, som plejer at benytte Himmelev Skole, skal flytte valgsted. Det samme kommer til at ske for dem, som plejer at stemme på Sct. Jørgens Skole. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikerne stemte nej til giga-valgsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne stemte nej til giga-valgsted
Roskilde - 19. april 2018 kl. 13:12
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kommer ikke noget gigantisk stemmested i Roskilde-Hallerne. Politikerne er nemlig ikke stemt for at kaste deres stemme på den løsning, som forvaltningen havde forslået efter det seneste kommunalvalg tilbage i november.

Forvaltningen foreslog oprindeligt, at valgstederne Æblehaven, Roskilde Bibliotek og Sct. Jørgens Skole kunne lægges sammen til et valgsted i Roskilde-Hallerne. Efter at have set på sagen endnu en gang var forvaltningens forslag at slå valgstedet på Sct. Jørgens Skole og Roskilde Bibliotek sammen og lade de mange vælgere stemme i Roskilde-Hallerne. Heller ikke den løsning kunne politikerne få sig selv til at nikke ja til.

- Jo mere centraliseret valgene bliver, jo flere vælgere frygter vi at tabe på gulvet, siger Daniel Prehn (S) efter det seneste møde i økonomiudvalget. Dermed forbliver der et stemmested på Roskilde Bibliotek.

Også stemmestedet på Hedegårdenes Skole var oppe til debat. Her var forvaltningens forslag at slå valgstedet sammen med Østervangsskolen, så alle fra de to stemmesteder stemte på Østervangsskolen. Den ændring kunne politikerne heller ikke stemme for.

Forvaltningen lægger ikke skjul på, at den mener, der er meget alvorlige pladsproblemer i både Æblehaven og på Hedegårdenes Skole på valgdagene. Den har derfor forslået at flytte valgstedet i Æblehaven til Roskilde Katedralskole, hvor gymnasiet har tilbudt, at kommunen kan holde valg uden at skulle betale for at være i skolens to store velegnede haller. Heller ikke det var der p.t. politisk vilje til. Ifølge referatet er sagen udsat til, politikerne har fået drøftet, om der fortsat skal afholdes fremmødevalg, når der skal være valg til ældrerådet.

Selv om der ikke kommer et kæmpe afstemningssted i Roskilde-Hallerne, og selv om der ikke var politisk stemning for at flytte valg- stedet fra Æblehaven til hverken hallerne eller til Katedralskolen, så kommer der alligevel en valghandling på Katedralskolen.

Politikerne har nemlig besluttet at flytte valgstedet på Sct. Jørgens Skole til Katedralskolen. Det er allerede tidligere besluttet at flytte valgstedet på Himmelev Skole til Himmelevhallen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk