6. april 2020
Gimle er andet end koncerter. Her er der quizaften. Gimle har været regionalt spillested siden 2001, og kultur- og idrætsudvalget støtter, at Gimle fortsætter de næste fire år. Foto: Mie Neel
Gimle er andet end koncerter. Her er der quizaften. Gimle har været regionalt spillested siden 2001, og kultur- og idrætsudvalget støtter, at Gimle fortsætter de næste fire år. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere håber på yderligere fire år til Gimle og Opera Hedeland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere håber på yderligere fire år til Gimle og Opera Hedeland
Roskilde - 10. februar 2020 kl. 18:32
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev nikket to gange, da kultur- og idrætsudvalget i Roskilde Kommune holdt møde. Først valgte udvalget at støtte Gimles ansøgning til Statens Kunstfond om at fortsætte med at være regionalt spillested frem til 2024. Udvalget mener, at Gimle har vital betydning for udviklingen af Roskildes musikliv. Gimle vil i de kommende fire år have et særligt stærkt fokus på børns møde med musikken.

arrow Læs også: Operaen tiltrækker de lokale - og flere og flere unge

- Vi kan se, at der gennem årene er udklækket mange unge kulturentreprenører fra Gimle, som har beriget Roskilde med nye foreninger og initiativer. Samtidig har Gimle har siden sommeren 2012 stået for planlægningen og afvikling af byparkskoncerterne og sankthansaften. Resultatet er, at kvaliteten og publikumstilstrømningen er steget markant. Borgerne får kort sagt bedre musik for pengene, og flere får del i de musikalske oplevelser, siger formand for kultur- og idrætsudvalget, Claus Larsen (S).

Udvalget vil derfor også fortsætte med den samme økonomiske tilskudsramme til Gimle som hidtil, hvilket er en forudsætning for at få del i den statslige støtte. Der er p.t. udpeget 18 regionale spillesteder, og Gimle har siden 2001 været med i denne gruppe.

Lidt i samme boldgade valgte kultur- og idrætsudvalget også at sige ja til, at der bliver lavet en ny egnsteateraftale med Opera Hedeland. Det sker i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Høje-Taastrup og Greve kommuner. Den nuværende aftale udløber den 31. december 2020, så den nye egnsteateraftale vil gælde for perioden 2021-2024. Den skal godkendes af alle tre kommuner.

arrow - Byparkskoncerterne har gjort det med bravour
09. november 2019 kl. 05:53 Opdateret: kl. 17:10
arrow Ekstra tilskud til byparkskoncerter bliver permanent
09. november 2019 kl. 05:42 Opdateret: kl. 17:09
arrow Flere publikumsrekorder i Opera Hedeland
11. september 2019 kl. 15:13 Opdateret: kl. 12:20

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk