21. september 2020
Merete Dea Larsen under misteltenen. Nu har hendes kæreste været på knæ, og datoen for brylluppet er sat. Foto: Jens Wollesen
Merete Dea Larsen under misteltenen. Nu har hendes kæreste været på knæ, og datoen for brylluppet er sat. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker forlovet - skal giftes i domkirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker forlovet - skal giftes i domkirken
Roskilde - 07. december 2019 kl. 17:52
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens de fleste efterhånden er fokuseret på den 24. december, er der også en anden dato, der står med flammeskrift i Merete Dea Larsens bevidsthed.

arrow Læs også: DF'ere klar til at tage endnu en tørn

Det er den 12. september 2020. Den dag skal hun nemlig giftes.

Hendes kæreste gennem tre et halvt år, Kasper Haulund Christensen, 30, har nemlig været nede på knæ og friet til Merete Dea Larsen, 41, så nu er det snart slut med at leve på polsk for parret, der bor i Enghaven i Svogerslev.

Frieriet fandt sted for et par måneder siden, fortæller Merete Dea Larsen, som er formand for Dansk Folkepartis byrådsgruppe.

- Det var den 10. oktober - på Sindets Dag. Derfor glemmer jeg aldrig den dag. Jeg havde været med i optoget gennem byen, og senere var ude på RUC, hvor kommunen og universitetet underskrev en samarbejdsaftale - og så kom jeg hjem og blev mødt af en mand, som stod i hvid skjorte og med blomster og brev og det hele, og som gik på knæ. Det var den perfekte torsdag! Og det er noget af det gode ved Kasper: Han kan gøre sådan en helt almindelig torsdag til noget helt specielt! siger Merete Dea Larsen.

Hverken brud eller gom har været gift, men parret er allerede solidt forbundet gennem deres fælles datter Marie, der fylder to år i næste uge. Desuden har Merete Dea Larsen også sønnerne Magnus på 15 og Alfred på 12.

Brylluppet finder sted i Roskilde Domkirke.

- Det var enten dér eller i Svogerslev Kirke, for vi var enige om, at det skulle være i en kirke, som vi har tilknytning til. Svogerslev Kirke er ikke så stor, så valget faldt på domkirken, siger Merete Dea Larsen.

Hun har siddet i byrådet i 14 år - i den første tid sammen med sin far, Finn O. Larsen, og hun har ved de seneste valg været en af de allerstørste stemmeslugere ved kommunalvalget. I 2015 blev hun desuden valgt ind i Folketinget, hvor hun - afbrudt af sin barselsorlov - var DF's boligordfører, men hun fik ikke fornyet mandatet, da valget på grundlovsdag i år resulterede i en historisk stor tilbagegang for DF, der gik fra 37 til 16 mandater.

Kasper Haulund Christensen har tidligere været ansat i Dagrofa S-Engros på Vestre Hedevej i Roskilde, men arbejder i dag for tømmerhandelen Davidsen i Venslev ved Skibby.

arrow - Lån er tæt på en falliterklæring
20. december 2019 kl. 14:08 Opdateret: kl. 14:08
arrow Folketingspladsen er tabt for Roskildes DF'er
05. juni 2019 kl. 23:05 Opdateret: kl. 23:09
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk