25. juni 2021
Adskillige patruljevogne, også hundepatruljer, deltog i eftersøgningen af knivstikkerne, der stod bag overfaldet ved Jakobskirken i Roskilde torsdag aften. Foto: Nicklas Fohlmann/Byrd
gallery icon

Se billedserie

Adskillige patruljevogne, også hundepatruljer, deltog i eftersøgningen af knivstikkerne, der stod bag overfaldet ved Jakobskirken i Roskilde torsdag aften. Foto: Nicklas Fohlmann/Byrd
Foto: Nicklas Fohlmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet jager knivstikker med stort fuldskæg og slikhår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet jager knivstikker med stort fuldskæg og slikhår
Roskilde - 14. maj 2021 kl. 12:32
Af Steen Østbjerg

Midt- og Vestsjællands Politi er ikke på bar bund i sagen om knivstikkeriet, der fandt sted Kristi himmelfartsdags aften på stien mellem Asterscentret og boldbanerne øst for Jakobskirken i Roskilde.

arrow Læs også: Politiet: Giv os tip om blodigt knivoverfald

Politikommissær Rasmus Brink-Frendrup, der er leder efterforskningsafdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi, siger:

- Vi har fået mange gode henvendelser fra vidner, der giver os et godt billede af, hvad der er foregået på stedet, og så er vi selvfølgelig også ude for at sikre noget overvågning i området. Vi hører meget gerne fra endnu flere, der måtte have oplysninger til sagen - og det står jo også de to personer på knallerten frit for at ringe til politiet, så vi kan få en snak om episoden, siger politikommissær Rasmus Brink-Frendrup.

Blandt de gode spor er et temmelig markant signalement af en af gerningsmændene. Han beskrives som en mellemøstligt udseende mand først i 20'rne, almindelig af bygning og omkring 180 centimeter høj. Torsdag aften var han iført sort tøj. På den måde ligner han mange andre.

Det er dog de færreste, der lever op til den resterende del af beskrivelsen af ham. Han har stort fuldskæg og skulderlangt slikhår.

Ifølge politiets efterlysning var det ham, der viste sig at være bevæbnet med en kniv, da det kom til en kontrovers mellem de to personer på knallert og det par, der var ude på aftentur med hunden - den kontrovers, der endte med, at en 29-årige mand blev stukket i brystet og i armen og fik en flaske i hovedet, så han måtte bringes til traumecentret på Rigshospitalet til behandling.

Hans kæreste led ikke fysisk overlast i forbindelse med overfaldet på den 29-årige.

På baggrund af de observationer, vidnerne har gjort, beskriver politiet den anden eftersøgte person som ligeledes mellemøstligt udseende, mellem 20 og 25 år gammel og omkring 180 centimeter høj. Også han var iført sort tøj på gerningstidspunktet.

Hvem af de to knallertkørere, der knuste en flaske i hovedet på den 29-årige, er uklart.

Hvis man mener at have oplysninger, der kan bidrage til opklaringen eller på anden måde kan have relevans for sagen, kan man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk