
Da en 18-årig mand fra Roskilde natten til søndag var på vej hjem fra byen, fik han blodnæse uden grund.
Klokken var 1.40, og da han gik forbi en bil, som holdt i tomgang på parkeringspladsen ved Gråbrødre skole, stoppede den 18-årige op og spurgte de tre mænd i bilen, som de havde noget papir.
Han fik en kleenex, hvorefter mændene spurgte, om han havde nogen stoffer eller penge. Det afslog den 18-årige, hvorefter de tre mænd blev truende over for den 18-årige. Den ene gik helt tæt på den forurettede og bad ham udlevere sine penge.
Forurettede udleverede 400 kroner til mændene, da han frygtede, at de ellers ville slå ham.
Bilen bliver beskrevet som en mindre hvid bil, mens de tre mænd alle var mellemøstlige af udseende, 20-30 år, 170-180 centimeter høj, og de havde alle kort hår og talte dansk med accent.
Den ene mand havde fuldskæg og var kortklippet i siderne. Han var iført en mørk dunjakke, sorte cowboybukser, almindelige sneakers sko, som måske var af mærket Nike.
De to andre havde mørkt tøj på.
Politiet efterlyser vidner i sagen. Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har set de beskrevne mænd natten til søndag, eller hvis du i øvrigt har oplysninger i sagen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her