22. september 2019
John Petersson blev i aftes udpeget som ny formand for Jyllingehallerne. Han afløser Lars Lindskov, som takkede af efter 10 år på posten som formand. Foto: Kim Rasmussen
John Petersson blev i aftes udpeget som ny formand for Jyllingehallerne. Han afløser Lars Lindskov, som takkede af efter 10 år på posten som formand. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Piskeriset« ny formand for hallerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Piskeriset« ny formand for hallerne
Roskilde - 26. april 2019 kl. 15:45
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I aftes var det skiftedag i Jyllingehallernes bestyrelse. Farvel var det til formand Lars Lindskov og Ole Gylling, makkerparret, som har stået for at få genopbygget hallerne efter branden. Ny formand er John »Piskeriset« Petersson, og næsteformand er blevet John Nielsen fra HØJ Håndbold.

arrow Læs også: Fjordglimt har fået sat fart på indsamlinger

- Jeg blev opfordret til at blive formand, og sådan noget får det jo til at krible i fingrene. Som syvårig var jeg med til at indvie hallernes svømmehal, og hallerne har betydet utrolig meget for mig og min familie, siger den nyudpegede formand.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at udvikle hallerne yderligere. Ikke at vi har de store planer om fysisk udvidelser, men der ligger et arbejde i at få brugt hallerne til mere, end de bliver i dag. Vi kan sagtens rumme aktiviteter, som ikke nødvendigvis har noget med sport at gøre, og det skal vi arbejde med, siger John Petersson.

På den mere organisatoriske side af hallernes arbejde mangler den sidste aftale i forhold til Jyllingehallernes udvidelse at blive indgået med GVK, vægttræningscenteret. Så er alle aftaler omkring økonomien og hallerne på plads.

- Det bliver noget af det første, den nye bestyrelse skal have i mål. Vi skal have bundet den sløjfe, som jeg ved, at den gamle bestyrelse gerne ville have bundet. Nu tager vi den og bringer den i mål, siger formanden.

Ser man på økonomien, så ser John Petersson en bekymring. Flere af lånene, som blev optaget i forbindelse med hallernes udvidelse, er med variabel rente.

- Det skal vi have set på, for stiger renten, så kan det potentielt blive dyrt for hallerne, siger han.

John Petersson er til daglig direktør i sit eget firma JP-Management, han er formand i Parasport Danmark, han sidder i bestyrelsen i det centrale handicapråd, han er kasserer i Red Barnet Roskilde, og så hjælper han A6-Swim med udviklingen af deres strategi.

Hallernes bestyrelse består af fire repræsentanter fra JGI, to fra hallernes støtteforening og to politisk udpegede.

De er Lene Lindbjerg Nielsen, formand for JGI, Simon »Fjerbold« Jørgensen fra JGI Badminton, Reno R. Jensen fra JGI Gymnastik og John Nielsen fra JGI/HØJ Håndbold.

Fra støtteforeningen, som alle kan melde sig ind i for 100 kroner, er valgt den nye formand, John Petersson, og Jacob Rossing.

Endelig er de to politisk udpegede medlemmer Poul Andersen og Bo Jens Christensen.

arrow Roskildes største OL-præstation: »Piskeriset« vandt suverænt
23. juni 2018 kl. 00:08 Opdateret: kl. 23:23
arrow - Vi skal kæmpe for handicapidrætten
21. juni 2018 kl. 09:19 Opdateret: kl. 13:42
arrow »Piskeriset«: Handicap- og raskidrætten skal have ens vilkår
05. januar 2018 kl. 17:42 Opdateret: kl. 12:14
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk