
- Jeg sælger en ret elementær vare, så jeg har gjort det til min levevej at være så speciel, at det bliver en oplevelse at udvælge varen i min butik.
Sådan siger Signe Faurholdt, som på blot halvandet år har formået at gøre sin frugt- og grøntbutik Persillepigen til et fikspunkt på Stændertorvet i Roskilde og nu er blevet nomineret til nomineret til Roskilde Erhvervspris.
Hun er ikke den billigste, men til gengæld kan kunderne finde frugter og grøntsager, som ikke er til at få andre steder, og som de fleste knapt nok anede eksistensen af. Her er både citronmeloner, lilla blomkål og tomater i alle mulige farver, og grå og kedelig er det sidste, man kan beskylde både butikken og dens indehaver for at være.
- Jeg viser varerne frem og lader kunderne smage. Det gør, at jeg kan tage fem kroner mere for det, for det er formidlingen, de betaler for, siger Signe Faurholdt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her