2. august 2021
Covid-19 er ikke den første coronavirus, for både SARS og MERS hører også til corona-familien, men de nåede ikke at blive udbredt på samme måde. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Covid-19 er ikke den første coronavirus, for både SARS og MERS hører også til corona-familien, men de nåede ikke at blive udbredt på samme måde. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pandemiforsker: Uhyggeligt udbrud i 2003 var et forvarsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Pandemiforsker: Uhyggeligt udbrud i 2003 var et forvarsel
Roskilde - 27. maj 2020 kl. 18:06
Af Britt Nielsen

Lige som mange andre arbejder Lone Simonsen i øjeblikket hjemmefra.

arrow Læs også: RUC opretter nyt pandemicenter

- Mit kontor på RUC er lukket ned, men jeg fjernunderviser mine studerende og kan lave min forskning hjemmefra. Jeg er ikke labratorieforsker, fortæller Lone Simonsen, der er professor og har forsket i pandemier de sidste 20 år.

Pandemier er, når en ny virus spredes globalt. Det skete tre gange i det 20. århundrede og indtil videre to gange i det 21. århundrede. Men den nuværende coronavirus-pandemi er den første pandemi i den klasse, hvor hele verden er ramt.

- I øjeblikket sidder jeg med et team og kigger på den spanske syge, som hærgede i Danmark i 1918, fortæller Lone Simonsen og forklarer, at der er tale om et tværfagligt team, hvor der også sidder en matematiker, en historiker og andre epidemiologer, som hende selv.

De seneste pandemier
  • 1957 og 1968 var der influenza-pandemier, hvor 1-2 mio. mennesker døde verden over.
  • H1N1, også kaldet svineinfluenza, i 2009. Der var få danske dødsfald, og verden over ikke mange flere end i en sæson-influenza. Men dem, som døde, var under 60 år.
  • 'SARS i 2003 og MERS i 2012 og senere blev aldrig til pandemier. Der er ikke registreret danske tilfælde.
  • Den nuværende pandemi er på grund af den nye virus SARS-CoV-2. Navnet skyldes det nære slægtskab med SARS viruset. Men sygdommen, man får af denne vius, hedder Covid-19.

De ældre gik fri

Den spanske syge var en helt anden størrelse end corona, da der blandt andet var en kæmpe overdødelighed blandt ellers raske unge i 20-30 års alderen.

- De ældre gik derimod helt fri dengang. Vi kigger blandt andet på hypotester for at finde ud af, hvorfor de ældre slap med livet i behold dengang. Vi mener, det skyldes, at de var beskyttede af lignende influenza i deres barndom i 1900-tallet, siger Lone Simonsen og forklarer, at de laver grundforskning ud fra en mængde sundhedsdata fra nationalarkiverne.

Her leder de efter data, som kan give en forklaring på den alders-signatur, man så i 1918, og som også skete i 2009-pandemien.

Denne gang kunne man dokumentere, at ældre havde beskyttende antistoffer før pandemien skete, så det var nok den samme forklaring i 1918.

Senere vil teamet kigge på en forfærdelig epidemi i Danmark i 1831. Den skete i samme år, som en influenzaepidemi hærgede i Danmark, og kolera var kommet til Europa.

- Men denne 1831-epidemi var anderledes, og vi vil nu gå i dybden med, hvad der egentlig skete. Den hedder ikke noget andet end »feberåret«, men den var mere dødelig end kolera-epidemien i 1853 og den spanske syge til sammen, fortæller Lone Simonsen, som tidligere har arbejdet med den type virus, som hedder corona.

#1507528

Professor på RUC, Lone Simonsen, har forsket
i pandemier i 20 år, men i de seneste måneder
er forskningen kommet meget tæt på.


Fortiden viser fremtiden

Lone Simonsen var helt tæt på, da der er i 2002-2003 var et udbrud af den dødelige SARS-coronavirus i Asien og blandt andet Canada.

- Jeg har været bekymret lige siden, siger Lone Simonsen og kalder SARS-udbruddet en slags advarsel om den pandemi, vi sidder i lige nu.

Der var tale om et pludselig udbrud, som havde kæmpe dødelighed. En ud af 10 patienter døde.

- Det var det mest uhyggelige, jeg havde oplevet, siger Lone Simonsen og forklarer, at SARS-udbruddet kunne stoppes, og i dag er den virus helt væk.

Corona-familien

Både SARS og det senere MERS-udbrudd i 2012 var virus fra corona-familien.

Forskerne bruger indsigt fra de historiske pandemier til at forudse, hvad man skal gøre i den nuværende situation.

- Vi bruger matematisk modellering i vores forskning for at forstå »signaturer« af historiske og nutidige pandemier. Vores mål er at kunne forstå, hvilke pandemi-trusler der skal tages alvorligt. Vores resultater for pandemi-influenza er for eksempel blevet taget til efterretning i forhold til, hvilke aldersgrupper som skal vaccineres, fortæller Lone Simonsen.

arrow Universitet priser corona-formidling
08. marts 2021 kl. 09:17 Opdateret: kl. 09:17
arrow Pandemiforsker: En virus med tricks i ærmet
27. maj 2020 kl. 20:02 Opdateret: kl. 14:11
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk