20. september 2021
Efter en pause på fire år har den tidligere formand for Klima- og Miljøudvalget Jonas Paludan fået lyst til igen at opstille som en af spidskandidaterne for Enhedslisten.
Efter en pause på fire år har den tidligere formand for Klima- og Miljøudvalget Jonas Paludan fået lyst til igen at opstille som en af spidskandidaterne for Enhedslisten.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Paludan håber igen på byrådet: Hovedkulds tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paludan håber igen på byrådet: Hovedkulds tilbage
Roskilde - 30. juli 2021 kl. 12:21
Af Foto: Per Christensen

Egentlig havde Jonas Paludan taget en pause i politik for at koncentrere sig om familien med to små børn samt jobbet som gymnasielærer på 'amtet'.

Men pludselig er han hovedkulds tilbage i politik, efter at Enhedslistens to tidligere byrådsmedlemmer Henrik Stougaard og Susanne Lysholm er trådt ud og erstattet af Anna Bondo - samt Paludan.

Nu har han fået lyst til mere og håber på at komme tilbage i Roskilde Byråd ved kommunevalget i november.

- Faktisk giver det jo god mening, fordi jeg har lyst til at være med igen. Mine børn er blevet ældre, og samtidig har jeg også fået den nødvendige rutine i at klare mit job som gymnasielærerforsvarligt.

- Jeg havde ikke regnet med at Stougaard og Lysholm ville stoppe allerede i foråret 2021, men nu er jeg jo tilbage og må gøre mit bedste, forklarer Jonas Paludan.

Mens han var formand for Roskilde Byråds Klima- og Miljøudvalg i årene 2014-18 ydede han en indsats, der også blev respekteret af alle de øvrige partier. Selv om bølgerne kan gå højt i en diskussion, holder han altid en ordentlig tone med solide argumenter, og den slags bliver bemærket.

Et grønnere Roskilde
For Jonas Paludan er miljøet og den grønne omstilling af Roskilde fortsat en hovedsag. Han følger med i debatten, eksempelvis om hvor mange biler som beboerne i den nye bebyggelse Slagterigrunden må have.

- Sagen er efter min mening et godt eksempel på, at klimakampen omfatter alle mulige større og mindre sager, hvis vi skal nå at ændre tingene i tide.

- Da byrådet i sin tid vedtog lokalplanen for grunden, hvor det gamle svineslagteri havde været, blev det jo udtrykkeligt bestemt, at beboerne her ikke behøvede at have så mange biler, som det ellers er normen.

- Disse boliger ligger jo kun 200 meter fra landets tredjeestørste station. Så er der noget sted, man kan klare sig uden bil til alle, er det vel her.

- I og med at disse betingelser altså var offentligt kendt, før byggeriet gik i gang, og inden de nye beboere rykkede ind, så er det efter min mening en helt rigtig måde at gøre det på, mener Jonas Paludan.

Godt med digerne
Få dage før Jonas Paludan skulle tiltræde som ny formand for Klima- og Miljøudvalget i januar 2014, blev Jyllinge Nordmark ramt af den omfattende stormflod, der gjorde mange familier hjemløse.

- Den sag blev en af de mest dominerende og arbejdskrævende i hele periode, og jeg er glad for, at det nu endeligt er lykkedes at få diger og slusen ved Værebro Å færdige.

- Vi oplevede jo en del modstand og 'bespænd' undervejs, men heldigvis vandt fornuften efterhånden. For mig er det et godt eksempel på, hvad demokratiet kan skabe, når vi rykker sammen og hjælper hinanden efter sådan en naturkatastrofe.

- Men den grønne omstilling går stadig for langsomt i Roskilde, og det er vi nødt til at gøre noget ved, både af hensyn til os selv og vore efterkommere, konkluderer Jonas Paludan.

En by for alle
Gennem sine snart 20 år i Roskilde har Paludan oplevet store forandringer.

- Da jeg flyttede ind i kollegiet ved RUC, kunne jeg se ud over markerne derfra. Nu er der vokset en stor ny bydel op med mange indbyggere i Trekroner.

- Omkring stationsbyen Viby er der også en stor udvikling i gang, og inde i Roskilde bygges der ligeledes mange boliger som led i en såkdaldt 'byfortætning'.

- Alt det er jo godt nok, men vi bygger ikke tilstrækkeligt med almene boliger. Vi skal sikre, at der også er mindre og billigere boliger i Roskilde, så både pensionister og almindelige lønmodtagere fortsat har råd til at bo i vores by og kommune.

- Her er der brug for en større og bedre indsats, mener Paludan.

Et attraktivt Roskilde
Som gymnasielærer har Jonas Paludan forståelse for Folketings-flertallets udspil, der skal sikre uddannelses-steder rundt om i hele landet.

- Men man skal passe på ikke at bruge alt for firkantede metoder, der ikke virker.

- Når så mange af de unge gerne vil uddanne sig her i Roskilde, er det jo, fordi vi har en spændende og sjov by, der er fyldt med musik og mange andre tiltrækkende aktiviteter.

- Al denne aktivitet er med til at skabe økonomisk udvikling og tiltrække flere mennesker, som får lyst til at læse og leve her. Det er jeg også selv et eksempel på, fortæller han.

- Fremfor alt er det også vigtigt, at Roskilde Festivalen kommer i gang på ny. Dens betydning kan slet ikke overvurderes, når det gælder om at skabe en tradition med frivillighed og medmenneskelig tolerance.

- Jeg har i mange år stået på gymnasiet og trykket de nye studenter i hånden. Derfra gik de så ud til Dyrskuepladsen og lagde sig i kø for at komme ind. De unge er gode nok, hvilket de har bevist her under coronaen, hvor de også har givet deres bidrag til vores samfund.

- Den solidaritet må vi nu bygge videre på, forklarer Jonas Paludan, der er opstillet som nummer for Enhedslisten og derfor skal håbe på, at partiet igen får tre pladser i byrådet, så han på ny kan vende tilbage.

tk

Blå bog
Navn: Jonas Paludan.
Født: 1980 i Ollerup på Sydfyn, nær Svendborg.

Her var hans mor lærer på en friskole i det gamle gymanstikcentrum.

Efter Folkeskolen blev han student fra Faaborg Gymnasium.

2002 startede han på RUC med Sam-Bas og læste derefter Historie plus Socialvidenskab.

2008 uddannet kandidat.
Havde derefter flere mindre midlertidige job bla. på museer.

2011 ansat som lærer på 'amtet' (Roskilde Gymnasium), hvor han nu er lektor.

Meldte sig ind hos Enhedslisten i Svendborg i år 2000.

Da Christian Holtet i 2011 flyttede til København overtog Jonas Paludan pladsen i byrådet.

Genvalgt i 2013, da Enhedslisten havde et fint valg og fik tre indvalgt i Roskilde. Her blev han formand for det nye Klima- og Miljøudvalg

2017 besluttede Paludan at holde 'politisk pause' for at få mere tid til sine små børn og sit job som gymnasielærer.

Bor nu sammen med famlien i Trekroners store bofællesskab Munksøgård, der rummer over 100 beboere.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk