22. juni 2021
Det hvide par i dansen Diamanter fra den klassiske ballet, Juveler. Roskilde var første stop på sommerballettens turne. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Det hvide par i dansen Diamanter fra den klassiske ballet, Juveler. Roskilde var første stop på sommerballettens turne. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På tåspidserne i Folkeparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

På tåspidserne i Folkeparken
Roskilde - 07. juni 2021 kl. 15:36
Af Britt Nielsen

Balletmester Nikolaj Hübbe indledte årets udgave af sommerballet i Folkeparken med at love, at de 16 dansere ville vise et bredt udsnit af, hvad ballet kan. Og det løfte må man sige, blev holdt.

For stemningen på scenen skiftede gang på gang, når danserne gik fra de helt klassiske danse fra eksempelvis »Svanesøen« til den moderne dans til Frank Sinatras musik.

Roskilde var den første af syv byer, som denne sommer får besøg af sommerballetten fra Det Kongelige Teater. Danserne fik en skøn premiere på det, der kun kan beskrives som en perfekt sommeraften.

Der var udsolgt af de gratis billetter, og publikum sad med lidt afstand rundt i amfiteatret.

De var ikke alene, da en del nysgerrige fulgte med fra den anden side af hegnet. Der sad blandt andet en gruppe teenagere i græsset og kiggede.

Det første par viste en pas de deux, som hedder Diamanter. Det er finalenummeren i balletten »Juveler« fra 1967. Men der var ikke meget 60'er stemning over dansen, som var meget klassisk og yndefuld. Den kvindelige dansers tiara glimtede i solen, der stadig stod på himlen.

Blixen fra 2019

Selv om der ikke var løvebrøl i Folkeparken, så udfoldede Karen Blixens kærlighedshistorie med Finch-Hatton sig på scenen med blandt andet hede kys i et nummer fra balletten »Blixen«. Denne dans sluttede med det hjerteskærende øjeblik, hvor han forlader hende.

Denne ballet er fra 2019, og var det nyeste, der blev vist. Det var et dejligt ungt par, som dansede, men her kunne det også have været interessant at se et par ældre dansere, da Karen Blixen levede i Afrika, mens hun var 29-46 år.

Et andet mere moderne nummer var en pas de deux Engel fra Mahlers 3. Symfoni. En ballet fra 1975.

Den mandlige danser, der skulle forestille af være nøgen, men dog havde hudfarvede bukser på, lå stille på scenen, indtil den kvindelige danser kom hen til ham og vækkede ham til live.

Man kan læse af programmet, at det er en ballet, hvor det er beskueren, som selv må tolke dansen.

Parret var som skulpturer, der i en intens dans bevægede sig rundt på scenen.

Jens Wollesen   SJ-MEDIER

Det forelskede par fra blomsterfesten i Genzano
fyldte scenen med godt humør. Foto: Jens Wollesen


Festlig musik

Men der var naturligvis også plads til den klassiske ballets største klassiker, »Svanesøen« på scenen. Men denne gang var det en dans med den manipulerede sorte svane, Odile. Musikken skiftede mellem det mere dramatiske, når parret dansede til det festlige, når den mandlige danser viste høje spring.

En anden klassiker var det forelskede par, som mødes til blomsterfesten i Genzano. En ballet af balletmesteren August Bournonville, hvis ven, Hans Christian Andersen har beskrevet blomsterfestivalen i Genzano. Dansen blev man i godt humør af. Blandt andet fordi parret udstrålede glæde, og musikken havde elementer, der ledte tanken hen på champagnegaloppen.

De fleste vil nok ikke forbinde ballet med swingende Frank Sinatra-musik, men det fungerede rigtig godt i programpunktet »Come Fly Away«.

Musikken inspirerede vist det unge hold tilskuere på den anden side af hegnet, hvor et par unge mænd prøvede at gøre balletdanserne kunsten efter.

Jens Wollesen   SJ-MEDIER

Ballet og Frank Sinatra. Det blev en dans fyldt
med swing, men det fungerede rigtig godt.
Foto: Jens Wollesen


Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk