5. april 2020
En ung mand blev overfaldet af en gruppe, mens han ventede på toget på Roskilde Station. Foto: Britt Nielsen
En ung mand blev overfaldet af en gruppe, mens han ventede på toget på Roskilde Station. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overfaldet i ventebur på stationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overfaldet i ventebur på stationen
Roskilde - 17. februar 2020 kl. 12:28
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter at have festet i byen det meste af natten var en 23-årig mand, der stammer fra Roskilde, parat til at vende næsen hjemad søndag morgen, så han gik over på stationen og ventede på det næste tog. Det var ikke lige på trapperne, så han satte sig og ventede i glasbudet på perronen.

Her dukkede kort efter en gruppe unge drenge op, som også gik ind i buret. Den 23-årige faldt i snak med en af dem, og ret hurtigt opstod der en eller anden form for uoverensstemmelse, og så sagde det smak, da lederen af gruppen uddelte et knytnæveslag i ansigtet, så den 23-årige faldt om på jorden. Derefter fulgte resten af gruppen trop med flere slag og spark, der ramte den 23-årige på kroppen og i hovedet.

Til sidst lykkedes det den 23-årige at komme på fødderne og stikke af, og han fik gemt sig et sted, hvor gruppen ikke fandt ham.

Bagefter droppede han at tage til Amager, men tog i stedet over til sin familie i Roskilde, hvorfra han anmeldte overfaldet.

Lederen af gruppen, der overfaldt den 23-årige, beskrives som en fedladen, skeløjet dansk mand på 18-20 år. Han er omkring 180 centimeter høj og har kort hår med pandehår, der går ned til øjenbrynene. Hvem han er, har politiet endnu ikke fundet ud af, men det kan komme.

- DSB plejer at have en okay overvågning af hele stationsområdet, og det kan være, det giver pote i denne her sag. Og hvis det drejer sig om en gruppe, der har drevet hærgende igennem byen, kan de jo også være, der er andre, der har lagt mærke til gruppen, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk