7. august 2020
Hestetorvet med Roskildekrukkerne af Peter Brandes og bagved den historiske stationsbygning. Foto: Henrik Denman
gallery icon

Se billedserie

Hestetorvet med Roskildekrukkerne af Peter Brandes og bagved den historiske stationsbygning. Foto: Henrik Denman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev Roskildes historie til fods: 2. del - Fra Hestetorvet til Stændertorvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev Roskildes historie til fods: 2. del - Fra Hestetorvet til Stændertorvet
Roskilde - 22. juli 2020 kl. 15:04
Af Henrik Denman
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man skal shoppe i Roskilde, vælger de fleste hovedstrøget med Algade, Stændertorvet og Skomagergade. I de små sidegader bag gågadens butiksfacader ligger der imidlertid et væld af grønne oaser og lokaliteter, som fortæller om Roskildes righoldige historie.

arrow Læs også: Oplev Roskildes historie til fods: 5. del - Kurbade og frontløbere i Roskilde i 1800-tallet

På denne tur begynder vi samme sted som de besøgende, der første gang gæster byen med toget. Med afsæt i den historiske stationsbygning ser vi den gamle markedsplads for stude og heste, gaden hvor grundlæggeren af Socialdemokratiet blev født og kirkegården med de mange historiske gravminder, videre til den mest velduftende rendesten i gamle dage og byens tidligere badeanstalt, før vi til sidst kan slappe af sammen med byens store mæcen.

Roskilde Station

Vi begynder turen på Roskilde Station. Fra trappen foran stationen har man et fint udsyn over Hestetorvet og Gråbrødre Kirkegård. Her kan man stå nøjagtig samme sted mellem de farvede søjler og foran indgangspartiet til stationen, som de rejsende kunne gøre det helt tilbage i 1847, da stationen åbnede. Jernbanen fra København til Roskilde var den første i det danske kongerige, og mens den oprindelige banegård i København for længst er revet ned, er stationen i Roskilde stadig bevaret og har været fredet siden 1964.

I dag er der dagligt en sand vrimmel af rejsende, som går gennem den store hal, men i anden halvdel af 1800-tallet blev der i aviserne jævnligt annonceret med musikalsk underholdning i hallen og på hovedtrappen, og på førstesalen mødtes borgerskabet fra byen og rejsende i restauranten og baren, også ude på balkonen med udsigten ud over byen. På det ene tårn ses en mindeplade for stationen: »27. juni 1847 aabnedes Danmarks første jernbane København-Roskilde. Paa en del af den oprindelige stationsbygning afsløredes denne tavle 27. juni 1947«.

Billede

På stationens ene tårn ses en mindeplade, der
fortæller, at Danmarks første jernbane fra
København til Roskilde blev åbnet den 27. juni
1847. Foto: Henrik Denman


Hestetorvet

Fra stationsbygningen træder man ud på Hestetorvet. Torvet er blevet anlagt allerede i Middelalderen lige inden for Røde Port, der var en af byens fem byporte. På torvet blev der i gamle dage solgt grise, stude og heste. Torvet har alle dage været et livligt samlingspunkt, hvor postvogne, handlende og rejsende i diligencer kunne mødes. Pladsen var derfor flankeret af flere beværtninger.

Hestetorvet fik en helt ny funktion, da stationen åbnede i 1847. For mange rejsende var torvet det første indtryk, de fik af Roskilde. Hestetorvet blev overdækket i 1958 med et underjordisk garageanlæg og en butiksbygning ud mod Algade. Anlægget blev fjernet i 1994, hvor torvet fik sit nuværende udseende.

I dag domineres pladsen af vandskulpturerne Roskildekrukkerne, udført af Peter Brandes i 1999. Krukkerne er skænket til Roskilde by af Elsebeth Stryhn i anledning af byens 1000-års jubilæum. I den krukke, der står nærmest stationen, er digtet »Junker Kristoffer« af Henrik Nordbrandt indgraveret. Det fortæller om billedhuggerens og digterens hænder.

Billede

I Store Gråbrødrestræde 21 lå den ejendom,
hvor den senere socialistleder og stifteren af
det danske socialdemokrati, Louis Pio, blev
født 14. december 1841. Foto: Henrik Denman


Louis Pios fødested

Ved Hestetorvets nordlige side ud mod Algade står granitskulpturen Hestebrønden, der er udført af Karl Glem og skænket af Roskilde Kommune i 1945.

I Store Gråbrødrestræde 21 lå den ejendom, hvor den senere socialistleder og stifteren af det danske socialdemokrati, Louis Pio, blev født 14. december 1841. Hans far var officer og ud af en fransk officersslægt. Efter endt studentereksamen i 1859 gjorde Louis Pio tjeneste ved militæret, underviste på Borgerdydskolen i København og arbejdede som funktionær ved postvæsnet.

Han arbejdede for at forbedre levevilkårene for arbejderklassen, hvis forhold han fandt oprørende. Han udvandrede til USA, hvor han forsøgte at oprette en socialistisk koloni. Han døde ag tyfus i Chicago i 1894. Det nuværende hus på adressen blev opført i 1979 og kaldes ofte »Pios hus«.

Billede

Den smukke allé gennem Gråbrødre Kirkegård,
der fører op til det arkitektonisk interessante
kapel. Foto: Henrik Denman


Gråbrødre Kirkegård

Fra Hestetorvet kan man gå ind på Gråbrødre Kirkegård. Kirkegården er en oase, et grønt åndehul tæt ved den travle station og midtby. Man kan slentre rundt og få en fornemmelse af Roskilde borgere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. På kirkegården er der mere end 200 historiske gravminder, blandt andet for komponisten C.E.F. Weyse (1774-1842), der jævnligt gæstede Roskilde, forfatteren Gustav Wied (1858-1914) og Roskildes store mæcen O.H. Schmeltz (1814-1898).

For enden af alleen gennem kirkegården ligger Gråbrødre Kapel, der blev opført i 1855 med Henning Wolf og Ferdinand Meldahl som arkitekter. Kapellet for en af 1800-tallets skelsættende bygninger i Danmark på grund af det fine murstensarbejde. Kirkegården kan føres helt tilbage til 1200-tallet. Gråbrødremunke eller franciskanere kom til Roskilde i 1237, og i 1279 indviede de deres klosterkirke, som lå hvor Gråbrødre Kapel står i dag.

Ved Reformationen blev klosteret revet ned, men kirken bestod til 1625, hvor dele blev nedrevet, mens andre dele af kirken bestod, og blev anvendt som begravelseskapel. Kirkegården fortsatte med at være i brug, og fra 1805 blev Gråbrødre Kirkegård Roskildes egentlige kirkegård indtil byens nyere kirkegårde blev taget i brug.

Badeanstalt

Fra kirkegården kan man følge Store Gråbrødrestræde til Hersegade og videre ad Læderstræde. På hjørnet af Læderstræde og Frue Kirkestræde ligger en rød murstensbygning, som er byens gamle offentlige badeanstalt.

Over hoveddøren i hjørnet kan man se årstallet 1916 og i en bue står skrevet »Kommunal badeanstalt«. Byggestilen er historicistisk med træk af senklassicisme. Kommunen oplyser på en hjemmeside, at de markante skorstene er bevaret, men det passer dog ikke helt. Den store sydlige skorsten ser ud til at kunne falde sammen når som helst.

Billede

I den røde hjørnebygning lå Roskildes kommunale
badeanstalt. Den er opført i 1916. Foto: Henrik Denman


Snæversti

Fra Læderstræde til Algade ligger Snæversti. Her kan man fordybe sig i fotostater af gamle fotografier, der viser nu nedrevne ejendomme i hovedgaderne Algade og Skomagergade og på Stændertorvet, fotograferet omkring 1900.

Der er opsat i alt 33 billeder, som giver et godt indtryk af livet i købstaden for ca. 125 år siden. En sten i fortovet i Algade ud for Snæversti fortæller, at stien fra 1400-tallet var så smal, at en mand til hest engang sad fast.

Midt i stien løb en rendesten, hvor farve fra et nærliggende farveri blandedes med velduftende vand fra Domapoteket, der lå i den vestlige ejendom - og derfor sagde man, at det var den byens mest velduftende rendesten.

Gråbrødre Skole

Går man ad Frue Kirkestræde, ligger på højre side en af byens tidligere kommuneskoler i bymidten, Allehelgens Skole. der oprindeligt var Roskilde Borgerskole, en kommunal betalingsskole. Den blev opført i 1876 som en majestætisk nyklassisistisk bygning i røde mursten.

Efter få år udbrændte skolen og en ny pigeafdeling blev tilføjet rundt hjørnet ned ad Allehelgensgade. På venstre side ligger en anden af de tidligere kommuneskoler i centrum, Gråbrødre Skole. Skolen blev i 1931 opført som Roskilde (kommunale) Realskole på et område, hvor den borchske tømmerplads havde ligget.

Går man ind i skolegården, kan man i hjørnet ses det ydre trappeparti i flot klassicistiskstil med søjlepartier. Inden døre kan man se en bevaringsværdig loftsudsmykning af kunstneren Ole Søndergaard (1876-1958), der havde lokal tilknytning til området og ligger begravet i sin fødeby Allerslev. Gråbrødre Skole skal ombygges til boliger, men man må håbe, at offentligheden også i fremtiden får adgang til skolebygningens seværdighed.

Gl. Vor Frue Kirke

Gl. Vor Frue Kirke er opført omkring 1080 af Roskildes biskop Svend Nordmand. Omkring 80 år senere blev der opført et nonnekloster ved kirken. Klosteret var et stort cistercienserkloster, hvis nonner kom fra Sjællands rigeste familier.

I 1177 lod biskop Absalon den lokale helgeninde Margrethe af Højelse bisætte ved kirken. I den anledning valfartede skarer af pilgrimme hertil. Gennem hele Middelalderen var kirke og kloster meget velstående. Det er en treskibet frådstenskirke med senere skalmur af tegl.

Dermed er det en unik bygning, for det er Sjællands eneste bevarede basilika af frådsten, dvs. at kirken har flere skibe, hvor midtskibet er højere end sideskibene og med åben forbindelse mellem skibene. Efter reformationen blev klostret nedlagt. Omkring år 1600 blev klosterbygningerne og den østre halvdel af kirken revet ned. I kirken ses smukt kirkeinventar fra 1600-tallet.

Billede

I Schmeltz' Have i Allehelgensgade står en
buste af Roskildes store mæcen, O.H. Schmeltz.
Foto: Henrik Denman


Schmeltz' Have

I Allehelgensgade 6 ligger et lille indhak med bænke og beplantning, Schmeltz' Have. Her ses en buste af Otto Heinrich Schmeltz, udført i bronze af billedhuggeren Thor Larsen.

På den sydlige væg er opsat en række billeder fra Roskilde, der har det til fælles, at de viser en række gaver, som Schmeltz forærede Roskilde. Han var født i Roskilde og boede her hele livet og var en succesfuld købmand med forretning på Stændertorvet.

Han var byens store mæcen i slutningen af 1800-tallet og forærede byen bl.a. springvandet på Stændertorvet og Byparken, ligesom han var med til at finansiere Rådhuset på Stændertorvet.

Turist i egen by
Mange danskere vælger i år at holde ferie i Danmark, og det giver mulighed for at opleve, hvor meget vores eget land har at byde på.
Det har Roskilde også, så selv hvis man bliver hjemme, er der oplevelser at hente.
Henrik Denman vil i denne artikelserie komme med forslag til en række byrundture i Roskilde, der hver varer en lille times tid. Med artiklerne i hånden kan læseren gå rundt i det gamle Roskilde og lære om byens righoldige historie.
- Jeg har boet i byen det meste af mit liv, og jeg ved, at mange mennesker i og omkring Roskilde kun har et periferisk kendskab til byens historie, siger han.
Henrik Denman, 66, er uddannet journalist på DAGBLADET Roskilde og tidligere lokalredaktør i Osted. Han har arbejdet som detailhandelsjournalist i 35 år, er mangeårigt medlem af bestyrelsen for Historisk Samfund for Roskilde Amt og er forfatter til artikler og bøger om historie og litteratur. Han er desuden æresmedlem af Landsforeningen Martin A. Hansen.
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk