8. august 2020
Allerede i 1847 blev der bygget en jernbanebro over Roskildes østlige indfaldsvej, men det var først i 1936, at den blev ombygget og malet rød. Foto: Henrik Denman
Allerede i 1847 blev der bygget en jernbanebro over Roskildes østlige indfaldsvej, men det var først i 1936, at den blev ombygget og malet rød. Foto: Henrik Denman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev Roskildes historie til fods - 1. del: Røde Port og Kulturstrøget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev Roskildes historie til fods - 1. del: Røde Port og Kulturstrøget
Roskilde - 19. juli 2020 kl. 06:17
Af Henrik Denman
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde kan med sin 1000 år gamle historie byde på en varieret og fascinerende historie. I hver eneste gade og smøge, i parker og på pladser er der spor fra kirker og klostre, handel og håndværk, kulturliv og fritidsaktiviteter.

arrow Læs også: Oplev Roskildes historie til fods: 5. del - Kurbade og frontløbere i Roskilde i 1800-tallet

Selv om der altid er trængsel i byens gader og omkring Stændertorvet, er der mange mennesker, som kun har et begrænset kendskab til byens historie. Derfor er det oplagt at bruge et par feriedage på at gå opdagelse i Roskildes historie.

Vi starter i dag med en tur, der byder på historier om en forfatters kamp for kvinder, en tur på Kulturstrøget, et tidligere jomfrukloster, slavernes sukker og mødet med en satiriker. Lad denne tur tage sin begyndelse ved porten til Roskilde.

Røde Port

Da jernbanen kom til Roskilde i 1847, lagde man landevejen ind til Roskilde under den jernbanebro, der senere blev til Røde Port. Den oprindelige røde byport lå nærmere Hestetorvet end jernbanebroen, og denne byport var opført af røde mursten.

Den var en af Roskildes fem byporte, som blev lukket om natten. Ved portene blev der opkrævet afgift for alle varer, der blev bragt ind i byen. I 1936 fik jernbanebroen sit nuværende udseende, da den blev udbygget og kalket rød.

Billede

I dette hus i Algade 64 skrev Agnes Henningsen
om kvinderne og deres vilkår i et mands-
domineret samfund. Foto: Henrik Denman


Det gule hus

På facaden på det gule hus Algade 64 kan man se en mindeplade med teksten: »Her boede forfatteren Agnes Henningsen 1899-1906 med sine børn Ester og Poul Henningsen«. Hun boede i en lille lejlighed øverst i det gamle købmandshus.

Agnes Henningsen (1868-1962) var en fremtrædende stemme i sin samtid og skrev kritiske bøger om kvinders kamp mod stivnede kønsroller. Hun boede i 1890'erne i København, hvor hun slog sit navn fast som en af Danmarks store kvindelige forfattere.

Hun havde som 19-årig giftet sig til sit efternavn, og hun fik i hast tre børn. I de københavnske kunstnerkredse mødte hun forfatteren Carl Ewald, der var gift, men som blev far til en søn Poul - senere kendt som forfatteren og arkitekten PH.

Hun skrev romaner og noveller og var i 1899 et kendt navn, da hun flyttede ind i en lille lejlighed i Roskilde, hvor hun kunne hellige sig sit litterære arbejde. Her boede også skoleveninden Alice Tutein, som var blevet gift med Gustav Wied, og de blev hendes trofaste venner og støtter. Læs mere om Agnes Henningsen på www.lex.dk

Kulturstrøget

Kulturstrøget er navnet på en rute gennem byen, som fører en rundt til flere historiske og kulturelle seværdigheder i bymidten. Når man følger ruten, føres man ad stier og sideveje fra Stændertorvet og det gule palæ forbi Roskilde Museum og videre forbi Roskilde Kloster og biblioteket. I dag tager vi noget af ruten. Om sommeren er der jævnligt performance og musikoptræden. Se programmet for Kulturstrøget på hjemmesiden kulturstrøg.dk

Billede

Roskilde Bibliotek er opført i 1960-61, men er
for nylig blevet moderniseret og har fået ny
indgang fra Bibliotekshaven. Foto: Henrik Denman


Roskilde Bibliotek

Roskilde Bibliotek er en både smuk og funktionel bygning, som blev opført på Dr. Margrethes Vej 1960-61. Frem til indflytningen i det nyopførte bibliotek lå det i det gamle Asyl i Bredgade 4 i Roskilde.

Roskilde Bibliotek blev opført på det gamle Sortebrødre Klosters og det senere Roskilde Klosters grund. Da man gravede ud til fundamentet til det nye bibliotek, fandt arkæologerne skeletter fra tiden, da Sortebrødre Kloster lå på stedet.

Roskilde Bibliotek er tegnet af arkitekterne O. Gunlach-Pedersen, Ebbe Andreasen og Michael Lerche og er bygget med både funktionalistiske og historicistiske træk. Det blev udvidet i 1978, og i 2020 stod det klart efter en omfattende ombygning og restaurering.

Oprindeligt havde biblioteket hovedindgang fra Dr. Margrethes Vej, men efter ombygningen i 2019-20 er hovedindgangen flyttet om til sydsiden ved Kulturstrøget. Pladsen ved den nye hovedindgang hed tidligere Rosenhaven, men hedder nu Bibliotekshaven.

Billede

Roskilde Kloster, der kan føre sin historie helt
tilbage til 1232, er stadig i funktion, men i dag
er det er selvejende stiftelse med ni lejligheder,
som lejes ud. Foto: Henrik Denman


Roskilde Kloster

Efter Roskilde Bibliotek får du på højre hånd det gamle Roskilde Kloster. Ud for den gamle indkørsel ser man hovedbygningen, der blev opført som en herregård i midten af 1500-tallet.

Herregården blev opført på den grund, hvor der tidligere lå et Sortebrødrekloster, hvor der havde boet dominikanermunke fra 1231 til 1536. Efter Reformationen overtog kongen klostret, og det blev delvis nedrevet. Mogens Godske, der var lensmand i Roskilde, overtog stedet i 1565 og brugte byggematerialerne fra det nedrevne kloster til at opføre en ny herregård.

I slutningen af 1600-tallet ønskede to adelige enker, Berte Skeel og Margrethe Ulfeld, at indrette et jomfrukloster for døtre af adelsmænd, og i 1699 stiftede de to enker Roskilde adelige Jomfrukloster. Sådan hed det indtil 1974, da det blev sammenlagt med Odense adelige Jomfrukloster og fik det nuværende navn Roskilde Kloster, Den Skeel-Juel Brahe'ske Stiftelse.

I dag rummer Roskilde Kloster lejligheder, som enhver kan ansøge om at leje. Det er en stor oplevelse at komme indenfor dørene på klostret og besøge bl.a. Riddersalen og kirken, og det kan anbefales at tilmelde sig en rundvisning på klostret. Læs mere på www.roskildekloster.dk

Bygningen ud mod Algade rummer i dag Kreativt hus for børn, hvor børnene kan boltre sig med kreativ leg. Den karakteristiske røde murstensbygning var tidligere klosterforvalterbolig. Bygningen blev opført i 1901 og blev i 1972 solgt til Roskilde Kommune.

Billede

Roskilde Museum ROMU har til huse i den store
bygning, der bærer navnet Sukkerhuset. Det
blev opført i 1763 som sukkerraffinaderi.
Foto: Henrik Denman


Sukkerhuset

Roskilde Museum ROMU har i dag til huse i en gammel bygning, som er både interessant og omdiskuteret. Det er kendt som Sukkerhuset.

Der har jævnligt været debat om huset på grund af dets tilknytning til slaveriet. Flere har fremsat ønske om, at der bliver tydeligt skiltet med forbindelse til slavehandlen. Går man indenfor i museet, finder man en grundig forklaring om husets tilknytning til slaveri i 1700-tallet.

Husets historie går tilbage til 1700-tallet. Sukkerhuset blev opført som sukkerraffinaderi 1763 af et interessentskab bestående af københavnske og lokale købmænd. Det raffinerede sukker fra de danske kolonier i Dansk Vestindien, og bygningen har dermed forbindelse til den danske slavehandel og slavernes hårde arbejdsvilkår.

Sukkerraffinaderiet ophørte sin virksomhed i 1779, fordi produktionen ikke var lønsom. Derefter fungerede bygningen i en årrække som pakhus for Roskildes købmænd. Bygningen var fra 1925 brandstation.

Efterhånden som Roskilde Museum øgede sine aktiviteter, blev der behov for yderligere plads, og i slutningen af 1980'erne blev dele af Sukkerhuset inddraget i museets udstillingsarealer.

Liebes Gård

Rundt om hjørnet og ud mod Sct. Ols Gade ligger Liebes Gård. Huset blev opført i 1802 af købmand Jacob Borch. I perioden fra 1815 til 1821 boede Roskilde Katedralskoles rektor, professor Søren Bloch i stuelejligheden sammen med sin familie, og efter ham flyttede Georg Liebe ind sammen med kone og børn.

Familien Liebe blev boende i huset i mange år. I år 1900 arvede Roskilde Kommune ejendommen efter Georg Liebes søn, Carl Liebe, og i 1929 flyttede det nyoprettede Roskilde Museum ind i bygningen.

Billede

Busten af forfatteren Gustav Wied står placeret
i muren på hjørnet af Skt. Ols Gade og Dom-
kirkestræde. Foto: Henrik Denman


Gustav Wied

I muren på hjørnet af Skt. Ols Gade og Domkirkestræde ses en buste i bronze af Gustav Wied. Den er udført af kunstneren Elise Brandes (1873-1918) og er udført i 1909.

Gustav Wied (1858-1914) er en af Roskildes store forfattere. Han flyttede til Roskilde i 1897 og boede en tid på Frederiksborgvej 9. Han opførte i 1900 et markant hus på hjørnet af Byvolden og Hedegade.

Huset fik hurtigt tilnavnet Kastellet på grund af dets lighed med en borg. Her skrev han nogle af sine hovedværker.

Turist i egen by
Mange danskere vælger i år at holde ferie i Danmark, og det giver mulighed for at opleve, hvor meget vores eget land har at byde på.
Det har Roskilde også, så selv hvis man bliver hjemme, er der oplevelser at hente.
Henrik Denman vil i denne artikelserie komme med forslag til en række byrundture i Roskilde, der hver varer en lille times tid. Med artiklerne i hånden kan læseren gå rundt i det gamle Roskilde og lære om byens righoldige historie.
- Jeg har boet i byen det meste af mit liv, og jeg ved, at mange mennesker i og omkring Roskilde kun har et periferisk kendskab til byens historie, siger han.
Henrik Denman, 66, er uddannet journalist på DAGBLADET Roskilde og tidligere lokalredaktør i Osted. Han har arbejdet som detailhandelsjournalist i 35 år, er mangeårigt medlem af bestyrelsen for Historisk Samfund for Roskilde Amt og er forfatter til artikler og bøger om historie og litteratur. Han er desuden æresmedlem af Landsforeningen Martin A. Hansen.
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk