25. oktober 2021
At skaffe tilstrækkeligt mange varme hænder bliver en udfordring i de kommende år. Foto: Peter Andersen
At skaffe tilstrækkeligt mange varme hænder bliver en udfordring i de kommende år. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Økonomisk balance og rekruttering i fokus i 2022

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Økonomisk balance og rekruttering i fokus i 2022
Roskilde - 14. oktober 2021 kl. 09:32
Af Steen Østbjerg

Med et kunstgreb blev det balancebudget, som byrådet vedtog endeligt i aftes, til et overskudsbudget med et plus på 51 millioner kroner.

arrow Læs også: Budget uden plads til politik og visioner - men med samarbejde

Grebet er imidlertid alene teknisk og handler i al sin enkelhed om at indlægge en negativ bufferpulje på anlæg og byggemodning på 50 millioner kroner svarende til en femtedel af det samlede beløb på det område. Bufferbeløbet løfter bundlinjen tilsvarende.

Med indsættelsen af bufferpuljen foregriber man den situation, man sandsynligvis havner i ved udgangen af 2022, nemlig at kommunen af mange forskellige årsager ikke har nået at komme igennem alle de projekter, der er sat penge af til, således at mange af de penge, der var bevilget, stadig ikke er brugt.

Samtidig bidrager Roskilde til, at landets kommuner under ét overholder det anlægsloft, som de skal ifølge økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

- Vi ønsker ikke at holde bestemte projekter tilbage, men vi forventer allerede nu, at vi ikke når at bruge alle pengene på alle budgetter, sagde borgmester Tomas Breddam på byrådsmødet.

Budgettet blev vedtaget med 27 af 31 stemmer - flertallet bestod af S, V, EL, K, SF og R- Mange, også i budgetforligspartierne, har dog udtrykt skepsis over for, om budgettet kan holde, og det bliver et af de helt store fokusområder i 2022, sagde borgmesteren.

- Vi har fortsat en væsentlig opgave med at lykkes inden for de rammer, særligt på voksensocialområdet og på ældreområdet, og det kommer også tydeligt til udtryk i de høringssvar, der er kommet. Det afspejler ændringsforslaget også: At der er fokus på at holde og fastholde balancen i budgettet og skabe ro om kerneopgaverne, sagde Tomas Breddam.

Ikke alene

Socialdemokraterne politiske ordfører, Gitte Kronbak Nielsen, noterede, at "det ikke er så slemt endda. Alt i alt er det et rigtig godt budget i forhold til de sidste tre år." Samtidig understregede hun en anden udfordring, som også mange af høringssvarene til budgettet kredsede om, nemlig en udbredt bekymring for, hvordan kommunen i fremtiden kan fastholde sine medarbejdere og rekruttere nye.

- Vi er pinedød nødt til at finde svar på nogle af de spørgsmål, der bliver stillet i høringssvarene, for lige meget hvor mange penge vi måtte have, så kan vi ikke levere den service, vi gerne vil, uden kvalificerede medarbejdere. Den gode kvalitet i vores velfærd skal komme fra det gode arbejdsmiljø, fra medarbejdernes engagement og høje trivsel - tre ting, der hænger uløseligt sammen. Men vi er ikke alene om de udfordringer. Derfor er det også urealistisk at love, at udfordringerne alene kan løses ved at sende flere penge, fordi det handler rigtig meget om rekruttering. Udfordringerne med rekruttering og fastholdelse bliver et af det nye byråds allervigtigste områder i 2022. Det er en stor nød at knække, sagde Gitte Kronbak Nielsen.

Stor ledelsesopgave

Jette Tjørnelund (V) var enig.

- Det er ikke et jubelbudget. Det er et pausebudget og en trædesten på vejen mod genopretning, både af arbejdsglæden hos medarbejderne og af kommunens økonomi, sagde hun.

- Forudsætningen for at budgettet holder balancen, er kontrol og stop for budgetskred pr. 1. januar 2022, så direktionen står over for en stor ledelsesmæssig indsats i organisationen. Pengene skal passe, og medarbejderne skal fløjte, når de går på arbejde, og ikke, når de går hjem, tilføjede Jette Tjørnelund.

Tillid frem for kontrol

Tina Boel (SF) fandt en rød tråd i høringssvarene - nemlig en stor bekymring for økonomien og serviceniveauet. Hun pegede på, at der måske skal flere penge til, og måske også mere end penge.

- Der er brug for investering i rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Jeg er med på, det er en landsdækkende problematik, men vi skal finde måder, hvorpå vi gør os mere lækre end andre. Vi kæmper om de samme medarbejdere, så vi må og skal finde ekstraordinære løsninger i en helt ekstraordinær situation. Jeg tror stadig på, der kan findes løsninger, hvis der er en politisk vilje til at gøre noget ved problemet, og vi mener, vi skal bidrage med mere tillid frem for kontrol, sagde SF'eren.

Nærhed

Lars Lindskov (K) noterede, at ikke alle forbedringer koster noget, og at der kunne gøres mere for at skabe noget af den nærhed, der savnes rundt omkring.

- Man savner det borgernære i den betjening, man får af kommunen, og det nye byråd skal prøve at se på at etablere en struktur, som kan etableres inden for de rammer, vi har i vores budget, og hvor vi ser på, om vi får favnet de ønsker, der er i befolkningen. Det ville også være rart, hvis vi var mere ambitiøse på klimaområdet. Det er vi ikke, for så skulle vi have en bedre økonomi. Det er fint nok, at vi har fået etableret en bedre kassebeholdning, men den er jo kommet ved hjælp af lån og udskydelser og unødvendige barberinger, som vi ikke havde behøvet, hvis vi havde haft modet til at prioritere og investere, sagde Lars Lindskov.

Grøn skuffelse

Heller ikke Jeppe Trolle (R) gjorde sig umage for at stryge sine forligspartnere med hårene, omend han fandt, at rygterne om, at kommunens økonomi er helt forfærdelig, er stærkt overdrevne - "Det går okay. Det går ikke fantastisk, men det er heller ikke sådan, at vi er på fallittens rand" - og at han også fandt, at kommunen godt være sin velfærd bekendt.

- Men jeg kunne godt have ønsket mig en grøn bundlinje, og det er lidt hult at høre andre partier tale om, at de gerne ville, men at der ikke var råd denne gang. Jeg er lidt skuffet over, at de såkaldt røde partier synes, den grønne omstilling er så lidt vigtig, når det kommer til andet end at sige pæne ord. Hvert år kommer vi med en lang liste over, hvad vi gerne vil have gennemført i Roskilde Kommune. Vi kommer naturligvis aldrig igennem med det hele, men i år virkede det nærmest, som om man slet ikke havde læst papiret overhovedet - og nogle af tingene kostede ikke noget. Det kan vi gøre bedre, sagde Jeppe Trolle.

Større behov, færre penge

Anna Bondo Nielsen (EL) pegede på budgetloven fra 2014 som en væsentlig årsag til, at kommunen er presset.

- Men langt de fleste kommuner, også Roskilde, har faktisk ikke brugt de penge, de kunne, fordi de var bange for at bruge for mange og dermed blive straffet. Det har gjort, at tingene er strammet til. Så skaffede man penge til politisk råderum ved at vedtage såkaldte effektiviseringer på 25 millioner hvert år, og de har kørt lige siden. I mellemtiden er der kommet en skolereform, der har medført flere undervisningstimer, og der er kommet større behov på andre områder. Opgaverne er blevet større, og arbejdstimerne er ikke fulgt med. Derfor har vi kæmpet for at få de besparelser stoppet, og vi vil kæmpe som ørne for, at de ikke kommer ind igen! forsikrede hun.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk