20. juli 2019
Vægmaleriet ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde på Køgevej er blevet udskiftet af den lokale kunstner No Title.
Vægmaleriet ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde på Køgevej er blevet udskiftet af den lokale kunstner No Title.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt vægmaleri ved sygehuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt vægmaleri ved sygehuset
Roskilde - 19. juni 2019 kl. 18:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På en lille bygning ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde ud til Køgevej dukker der hvert år et nyt vægmaleri op. Det er kunstneren med det anonyme navn No Title, der står bag, og nu er der kommet et nyt maleri.

arrow Læs også: Vægmaleri ved sygehuset får hjertemotiv

- For nogle år siden fik jeg øje på en lidt slidt mur på Køgevej, som var helt oplagt til et vægmaleri. Jeg tog fat i sygehusledelsen med henblik på at starte et gadegalleri, hvor jeg hvert år maler et nyt maleri, som tager udgangspunkt i kroppens systemer og strukturer. Tanken med projektet er, at det kunne være interessant at have en mur i det offentlige rum, som konstant skifter udseende og giver en anden dynamik til gadebilledet end et klassisk vægmaleri, siger kunstneren.

Projektet har fået navnet Hospital Wall, og består af skiftende vægmalerier, som er visuelle fortolkninger af elementer i kroppen som nyrer, blodkredsløbet, lungerne, skelettet, nervesystemet, hjernen m.m. Man kan se de tidligere malerier på www.hospitalwall.dk

- Jeg arbejder med at skabe vægmalerier og gavlmalerier i det offentlige rum, som går i dialog med omgivelserne og giver nyt liv. I dette tilfælde vil jeg gerne give de forbipasserende et nyt perspektiv på det, der står dem allernærmest - nemlig kroppen. Jeg tænker, at det giver god mening i området omkring Roskilde Sygehus. Mine projekter starter ofte med en mur eller en gavl, som jeg støder på tilfældigt. Jeg er lige blevet færdig med et nyt stort gavlmaleri i Odense, som blev til på samme måde, siger kunstneren.

No Title arbejder med vægmaleri, gavlmaleri, street art og andre typer af offentlig udsmykning. Han er bosat i Gundsølille uden for Roskilde. Kunstnerens vægmalerier kan findes på vægge, mure og gavle i mange byer både i Danmark og i udlandet. I efteråret blev No Title udvalgt af Facebook til at udsmykke virksomhedens kommende datacenter uden for Odense. Hospital Wall er støttet af kultur- og idrætsudvalget i Roskilde Kommune, og Sjællands Universitetshospital har stillet muren til rådighed.

arrow Skiftende kunst på hospitalsmur
16. august 2016 kl. 20:18 Opdateret: kl. 12:46
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk