18. september 2021
RoFH Records er stiftet både af og for elever fra Roskilde Festival Højskole og har også fået produceret en T-shirt, som er designet af en af højskolens elever. Foto: Lasse Petersen
gallery icon

Se billedserie

RoFH Records er stiftet både af og for elever fra Roskilde Festival Højskole og har også fået produceret en T-shirt, som er designet af en af højskolens elever. Foto: Lasse Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nystartet højskolelabel drømmer stort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nystartet højskolelabel drømmer stort
Roskilde - 01. august 2021 kl. 14:39
Af Lasse Petersen

Musik gennemsyrer i forvejen miljøet på Roskilde Festival Højskole, og nu har forholdet fået endnu et nøk. Elever fra højskolen har nemlig startet pladeselskabet RoFH Records, der skal hjælpe de unge videre med musikken.

arrow Læs også: Se billederne fra alsang-aften på højskole: Håber ikke det bliver gentaget

»En hybrid« kalder folkene bag det nye label selv foreningen, som har for øje at give tidligere, nuværende og kommende højskoleelever en mere overkommelig vej mod det kreative virke, de drømmer om i musikbranchen.

- Vi er et pladeselskab, men vi er også en kreativ forening bygget op som frivillig forening. Fokusset er musik, men på sigt også kunst, som kommer fra højskolen af - eller fra tidligere elever, forklarer bestyrelsesmedlem og stifter Julie Esbjørn Hess.

Mikkel Baadsgaard og Julie Esbjørn Hess sidder begge i bestyrelsen i pladeselskabet RoFH Records, der er udsprunget af Roskilde Festival Højskoles elever. Foto: Lasse Petersen

Uafhængig forening

Hjernerne bag RoFH Records kommer fra Roskilde Festival Højskole, men på trods af, at pladeselskabet i høj grad udspringer af højskolen og også har taget sit navn derfra, er det blevet til for at skabe et frit rum for kreativitet.

- Vi dannede det, fordi vi gerne vil skabe en platform, som er uafhængig af skolen, men hvor vi kan videreudvikle på de kreative kompetencer, vi har fået der. Både inden for management og medieproduktion, men også for artister, som så kan komme uden om den der svære, etablerede musikbranche og komme til at spille koncerter. Så det var meget, fordi vi ønskede at skabe noget, hvor man ikke behøver arbejde alle de sure, hårde år, siger Julie Esbjørn Hess.

At starte et pladeselskab op på den måde kommer med sine udfordringer. For selvom folkene i RoFH Records har en masse gåpåmod, er det samtidig begrænset, hvad de har af erfaring.

- Vi er ret grønne alle sammen. Nogle af os har kompetencer, men det er ligesom noget helt nyt for mange af os. Så det er bare at springe ud i det. Hvordan opretter vi en forening? Okay, så finder vi ud af det. Hvad med vedtægter, hvad vil vi gerne have? Vi vil gerne have, at fokusset skal være på artisterne, og vi skal ikke tjene på det selv. Vi gør det, fordi vi gerne vil hjælpe vores kammerater og kreativiteten - og styrke højskolen og hele Musicons kreative miljø, siger Julie Esbjørn Hess.

Pladeselskabet har allerede holdt koncerter for de unge artister - her på Paramount. Foto: RoFH Records

Unikt koncept

RoFH Records havde stiftende generalforsamling i marts, så alt er stadig ret nyt. Der er dog heftig aktivitet at spore, og pladeselskabet har allerede afholdt sommerkoncerter på Gimle, ligesom man samarbejder med Paramount omkring koncerter der.

RoFH Records vil derudover være repræsenteret til Tomorrow Festival, Haven20 i Sydhavn og til en konkurrence på Smukfest.

- Vi har været heldige med at finde et unikt koncept, for jeg har ikke hørt om andre højskoler, der har gjort det her. Og så ved at udnytte hele det bagland, vi har, til at få det ud i livet, siger Julie Esbjørn Hess.

I forvejen tilbyder Roskilde Festival Højskole fag som ledelse og digital kommunikation, og det er vigtige ingredienser i arbejdet med RoFH Records.

- Det handler også om at prøve at teste nogle af dem, der godt kunne tænke sig at arbejde med management inden for musik, og prøve at hjælpe dem til at vide, hvilke metoder man skal bruge. Hvis en kunstner gerne vil udgive et stykke musik, så er det ikke nødvendigvis »bare« at udgive et stykke musik. Der er sociale medier involveret, indhold, der skal optages, og det skal pitches til radiokanaler og Spotify-playlister. Så vi prøver at tage det, ligesom et rigtigt pladeselskab ville gøre det, siger bestyrelsesmedlem og streamingansvarlig Mikkel Baadsgaard.

Pladeselskabet vil hjælpe de unge artister med at få koncerterfaring. Foto: RoFH Records

Springbræt

I forhold til udgivelser sørges der for, at artister udkommer på streaming. Der brygges dog også på at producere fysiske medier, da især vinyler igen er oppe i tiden, og disse udgivelser kan netop bruges til at samle musikken fra flere kunstnere.

- Vi arbejder både på de her fællesudgivelser internt på skolen, hvor der er frit spil og folk kan sende et nummer ind. Vi garanterer, at alle skal have mulighed for at udgive, hvis det er. Men udover fællesudgivelserne udgiver vi også arbejde fra individuelle artister, hvis der er nogle, der gerne vil udgive en EP eller gerne vil have hjælp til at komme i gang med at udgive en EP, siger Julie Esbjørn Hess.

Selvom pladeselskabsprojektet skal ses uafhængigt af højskolen, er forhåbningerne stadig at bakke op om miljøet og de musikere og ledere in spe, der har relation til Roskilde Festival Højskole.

- Vi drømmer jo om at kunne få vores eget sted og at kunne fange tidligere elever - altså ikke kun udgive dem, der går på skolen, men at have nogle artister, som er voksne - og at kunne være et springbræt til, at folk kan starte på højskolen. Så vi bliver et supplement til højskolen. Drømmen er, at vi får skabt nogle store artister, siger Julie Esbjørn Hess.

- Og nogle benhårde ledere, bakker Mikkel Baadsgaard op.

RoFH Records har sine næste koncerter på Gimle lørdag den 14. og 21. august, begge dage i caféen The Raven fra klokken 14.

arrow Højskole et skridt nærmere endnu en pris
08. april 2021 kl. 17:21 Opdateret: kl. 13:35
arrow Endelig: Eleverne rykkede igen ind på festivalhøjskolen
16. marts 2021 kl. 15:02 Opdateret: kl. 11:25
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk