14. december 2019
Istandsættelsen af den forfaldne ejendom foran moskéen på Allehelgensgade er i gang. Foto: Kristian Jørgensen
Istandsættelsen af den forfaldne ejendom foran moskéen på Allehelgensgade er i gang. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye lejeboliger foran moskéen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye lejeboliger foran moskéen
Roskilde - 19. november 2019 kl. 16:09
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu sker der noget, efter Allehelgensgade 11a i årevis har stået tom og forfalden foran den nu nybyggede Roskilde Ayasofya Moské.

arrow Læs også: Kommunen rasler med krumsablen

I nogle uger har ejendommen været omgivet af stillads, taget er pillet af, og det indre er skrællet ud, så det vel kun er mure og bjælker, der står tilbage.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, der ejer bygning, har sat en totalrenovering i gang, som efter planen er færdig til maj.

Stiftelsen vil udleje boligerne, som den har gjort tidligere. Det vil de gøre gennem en ejendomsmægler, så det er ikke planen, at stiftelsen selv vil gøre brug af lejlighederne.

Roskilde Kulturforening, der står bag moskéen, håber, at deres imam kan flytte ind i den ene lejlighed.

De mangler plads til alle deres aktiviteter og ville dermed kunne benytte imamens nuværende lejlighed, som er en del af moskébygningen.

Stiftelsen har dog ikke afsat en bolig til imamen, men det udelukker selvfølgelig ikke, at moskéen lejer en.

»Det planlægges at udleje lejlighederne igennem en ejendomsmægler. Det er ikke stiftelsen som står for tjenesteboliger til imamerne, det sørger de lokale foreninger for,« skriver stiftelsen i en mail til DAGBLADET.

I Roskilde Kulturforening glæder formand Yalcin Dogan sig under alle omstændigheder over, at moskéen nu får en pænere genbo.

- Vi ønsker kun en flot bygning. Det er fint, at man nu kommer i gang med at renovere den - det er vi kun glade for, siger han.

Den ubeboede, ramponerede bygning har været en skamplet i bybilledet og en torn i øjet på kommunen gennem en del år. Tilbage i 2013 og 2014 blev de første boliger i ejendommen kondemneret på grund af skimmelsvamp, og Roskilde Kommune gav sidste år påbud til stiftelsen om at sætte ejendommen i stand.

»Forsinkelsen af renoveringsprojektet skyldes udelukkende økonomiske årsager,« skriver Recep Avsever, medarbejder i Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse.

arrow Formand: Moskéen er kun betalt af medlemmerne
12. maj 2018 kl. 10:15 Opdateret: kl. 17:32

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk