8. marts 2021
Hvor mange parkeringspladser bliver der brug for på Skoubsbo-grunden i Viby? Beboerne i to kommende bofællesskaber har ikke ønske om særlig mange, men de borgerlige partier i byrådet frygter, at parkeringsnormen er sat for lavt. Foto: Allan Nørregaard
Hvor mange parkeringspladser bliver der brug for på Skoubsbo-grunden i Viby? Beboerne i to kommende bofællesskaber har ikke ønske om særlig mange, men de borgerlige partier i byrådet frygter, at parkeringsnormen er sat for lavt. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye bofællesskaber slipper med få p-pladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye bofællesskaber slipper med få p-pladser
Roskilde - 19. februar 2021 kl. 16:44
Af Steen Østbjerg

Når beboerne i to kommende bofællesskaber på Skousbo-grunden når til at kunne flytte ind i deres boliger, bliver det i et område uden mange parkeringspladser.

arrow Læs også: Delebiler skal være obligatorisk i nyt kvarter

Der bliver kun en enkelt p-plads pr. bolig plus 18 fælles p-pladser ude på områdets boligvej, hvilket svarer til yderligere 0,2 pladser pr. bolig. Flere partier mener, at det er for lidt - at der skal anlægges halvanden plads pr. bolig - men sådan bliver det ikke.

Flertallet har nemlig vedtaget lokalplanen med en parkeringsnorm på 1,2 pladser, men faktisk kan den blive helt ned på 0,9, hvis beboerne etablerer en delebilsordning. Og det er helt i tråd med de ønsker, de kommende beboere selv har givet udtryk for, understregede formanden for plan- og teknikudvalget, Jens Børsting (S), da byrådet vedtog lokalplanen.

- Det er folk, som vil lave et seniorbofællesskab, og som er optaget af at dele mere og eje mindre. De kan tænke sig boliger, som ikke er så store, og som har et fælleshus, og på den måde kan man som pensionist have råd til noget godt at bo i og få plads til nogle grønne områder, sagde Jens Børsting.

Skulle en delebilsordning blive indført og give anledning til en yderligere sænkelse af p-normen - og skulle ordningen vise sig ikke at fungere - er der mulighed for at lave en p-plads på den anden side af Damsgårdsvej, op mod jernbanen.

Beboernes ønske

Jeppe Trolle fremhævede et høringssvar fra de kommende beboere, hvor der blev givet udtryk for, at beboergruppen er enlige forsørgere, hvor én indkomst gør en bil til en svær prioritet.

- Det er altså et ønske fra dem, der flytter ind, at der er en lav p-norm. Derfor undrer jeg mig rigtig meget over, at såkaldt liberale partier vil tvinge de her folk til at betale for parkeringspladser, de ikke har lyst til at have, sagde Jeppe Trolle.

Viby Cityforening har ønsket en højere p-norm. Det ønske forstod Jeppe Trolle til gengæld ikke.

- Jeg undrer mig over, hvordan den kan være i en centerforenings interesse at påføre folk udgifter, som gør, at de har færre penge til at købe ind i de lokale butikker, og i stedet påtvinge dem en bil, som gør, at de kører til andre byer, når de skal handle.

En bjørnetjeneste

Merete Dea Larsen (DF) pegede på, at en højere p-norm ikke forhindrede en delebilsordning, og hun fandt, at navnlig ude omkring er en p-norm på 1,2 for lav.

- Jeg synes også, det ville klæde kommunen at afvente resultatet af den undersøgelse af, hvordan det er gået de steder, hvor vi har forlangt delebilsordning, sagde Merete Dea Larsen og henviste til bl.a. det nye boligområde ved Tinghuset i Roskilde.

Det samme gjorde Lars-Christian Brask (LA).

- Vi har et aktuelt eksempel fra den gamle slagterigrund. Der kan man se, hvor »godt« det fungerer. Vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at sætte en begrænsning på i et område, hvor man har behov for biler for at komme væk, og så ofte går togene trods alt ikke. Og de handlende er nok glade for bilerne, for der kan man komme mere i bagagerummene, end man kan i en cykelkurv, sagde Lars-Christian Brask.

Hverken Trekroner eller Kbh H

Et af argumenterne for den lave parkeringsnorm er, at boligerne kommer til at ligge stationsnært - der er kun 200-300 meter over til Viby Station.

- Men selv om Viby er en stationsby, er Viby ikke Trekroner og ikke Roskilde og da slet ikke Københavns Hovedbanegård, påpegede Jette Tjørnelund (V).

Et ændringsforslag om en p-norm på 1,5 fik støtte fra V, K, DF og LA, men det rakte ikke til et flertal, og da ændringsforslaget var faldet, var der bred opbakning til den samlede lokalplan, som nu er vedtaget endeligt. Kun Liberal Alliance stemte imod.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk