Lynghøjsøernes Vinterbadeklub er blevet stiftet af en gruppe lokale borgere i Svogerslev, som gennem det sidste år har mødtes for at bade i det kolde vand.
Foreningen blev stiftet i december med følgende formål: »Foreningens formål er at tilbyde medlemmerne mulighed for at dyrke vinterbadning i fællesskab med andre samt arbejde på de mest optimale for rammer for denne aktivitet i Lynghøjsøerne. Delformål er, i samarbejde med interesseret svømmeklub, at tilbyde open water svømning i sommerhalvåret. Foreningen vil arbejde for at flest mulige tilbydes at kunne dyrke disse aktiviteter og vil således have en åben tilgang til at optage så mange medlemmer som muligt, til den lavest mulige kontingentsats.«
Indtil videre opkræves der ikke kontingent for at være med, da foreningen ikke kan tilbyde andre faciliteter end at bade fra stranden på nærmere aftalte tidspunkter. Der er oprettet en facebookside med navnet »Lynghøjsøernes vinterbadeklub«, hvor man kan anmode om at blive medlem og kan se på hvilke tidspunkter, der bades. På den længere bane vil foreningen arbejde for en sauna og omklædningsfaciliteter.
Foreningens bestyrelse består af: Bent Jørgensen, formand, Jesper Jacobsen, Søren Brogaard, Henriette Bornæs og Dorte Nørvang.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her