
Det ligger fast, at den nye Vor Frue Friskole bliver til noget, og det bliver nu med sikkerhed i lokaler i selve Vor Frue. Det kunne folkene bag skolen fortælle ved et informationsmøde, de holdt søndag.
Der er dog stadig usikkerhed om, hvor skolen kommer til at ligge. For skolen har lige nu flere muligheder. Førsteprioriteten er byens nuværende sfo/klub, som Roskilde Kommune endnu ikke sagt ja til.
- Vi hører, at der er velvilje, men det er ikke det samme som et flertal. Så vi må vente på en afgørelse i økonomiudvalget, siger formand for friskolen, Jesper Sø.
Lykkes det ikke, kan skolen med sikkerhed begynde i Vor Frue Sognegård.
- Det vil være midlertidigt, hvis vi begynder i sognegården. Men den er vi helt sikre på, at vi kan begynde i, sagde Jesper Sø.
Endelig har friskolen en tredje hemmelig placering.
- Den siger vi ikke så meget om endnu, da vi afventer, hvad kommunen siger til de gamle sfo- og klublokaler, siger Jesper Sø.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her