29. juli 2021
Lisa Ditlevsen. (Foto: Jan Partoft)
Lisa Ditlevsen. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny LA-kandidat: For mange kolde hænder i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny LA-kandidat: For mange kolde hænder i kommunen
Roskilde - 22. juli 2021 kl. 05:45
Af Foto: Jan Partoft

- Vi har alt for mange 'kolde hænder' i kommunens administration, så derfor betaler folk i Roskilde for meget i skat.

Sådan forklarer den nye kandidat til Roskilde Byråd fra Liberal Alliance, den 30-årige jurist, Lisa Ditlevsen.

Hun er overbevist om, at der er for mange ansatte på Jobcentret og i andre administrative stillinger hos kommunen. Her er der efter hendes opfattelse gode muligheder for at spare mange penge.

- Når jeg ser kommunens annoncer, er det jo utroligt, hvor mange folk de søger til mere eller mindre overflødige stillinger, forklarer hun.

Prestige-projekter

Lisa Ditlevsen mener, at Roskilde i de senere år har gennemført for mange store 'prestige-projekter', så der nu mangler penge til skolerne og ældre-sektoren, hvor hendes egen mor arbejder og kender forholdene.

Blandt de overflødige projekter nævner hun den kommende 'Musicon-bro', den nye svømmehal samt hele Røde Port-planen.

- Den slags vil jeg gerne være med til at ændre, siger hun.

Den nye LA-kandidat kommer slev fra en helt anden baggrund i en 'rød familie', hvor hendes far var sømand og aktiv kommunist.

- Men jeg blev snart uenig med dem, fordi jeg synes, at man skal yde mere selv, før man bare kræver ind, fortæller hun.

- Efter at min far har arvet et hus og er kommet lidt til penge, er vi dog blevet mere enige om tingene, beretter hun.

Blå bog
  • Navn: Lisa Ditlevsen.
  • Født: september 1989 i Gladsaxe.
  • Faderen var sømand og moderen SOSU-assistent.
  • Efter ni år med folkeskolen i Bagsværd kom hun på gymnasiet i Nærum.
  • Startede på jurastudiet ved Københavns Universitet og arbejdede imens fuld tid som assistent på et advokatkontor.
  • 2021 færdig som cand. jur. fra universitetet i Odense. Arbejder nu hos et advokatfirma.
  • 2009 flyttede hun til Roskilde i et bofællesskab ved Astersvej.
  • Bor nu sammen med kæresten i Møllehusene ved Ringstedvej.
  • 2012 meldte sig i Liberal Alliances Ungdom og har nu fået lyst til at være mere aktiv igen.
  • Er opstillet som nr. 7 på Liberal Alliances liste ved efterårets valg til Roskilde Byråd.

En anderledes by

Da Lisa Ditlevsen rykkede til Roskilde, var det en stor forandring i forhold til hendes tidligere miljø i Gladsaxe Kommune.

- Jeg mærkede jo først og fremmest, at byen her er meget præget af kulturliv, og uddannelses-niveauet er jo også betydeligt bedre. Det giver en helt anden atmosfære.

- Samtidig kan jeg fornemme, at Roskilde er en selvstændig provinsby, hvor de erhvervsfolk, som jeg har mødt, er meget stolte af det. Det vil gerne skabe noget selv og venter ikke bare på at få penge fra andre.

- Den holdning skal vi gerne også have indført i kommunens kultur-politik, hvor jeg har oplevet, at det er alt for let at få støtte - fremfor selv at få det til at løbe rundt.

tk

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk