28. november 2020
Friluftsrådet uddeler fire millioner kroner til tiltag, der gør naturoplevelser mere tilgængelige. Derfor får Dansk Vandrelaug i Roskilde 186.600 kroner i tilskud til at gøre et stykke urørt skov i Rørmosen mere tilgængeligt for vandrere, børnefamilier og andre naturglade. Foto: Kenn Thomsen
Friluftsrådet uddeler fire millioner kroner til tiltag, der gør naturoplevelser mere tilgængelige. Derfor får Dansk Vandrelaug i Roskilde 186.600 kroner i tilskud til at gøre et stykke urørt skov i Rørmosen mere tilgængeligt for vandrere, børnefamilier og andre naturglade. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu banes vejen i uberørt skov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu banes vejen i uberørt skov
Opdateret 22. oktober 2020 kl. 09:55
Roskilde - 21. oktober 2020 kl. 16:37
Af Anna Weinø

Mudder, væltede træer og vand til anklerne er blandt forhindringerne, man møder gennem det urørte skovstykke ved Rørmosen.

Skoven er ellers en del af Skjoldungestien, men den er for vanskelig at gå på. En ny spang (gangbræt, red.) skal nu gøre det nemmere at gå i den ellers utilgængelige skov.

På en grå formiddag i oktober mødes repræsentanter fra Nationalpark Skjoldungernes Land, Roskilde Kommune, Dansk Vandrelaug i Roskilde og Naturstyrelsen med en entreprenør.

Iført gummistøvler og praktisk tøj skal de ind i sumpområdet og planlægge, hvor den nye spang skal opføres.

- Det skal være en oplevelses-spang med forskellige krumspring, og nu skal vi ind og finde de oplevelser. Den skal ikke bare få folk tørskoede fra a til b, siger Mikkel Eeg, der er projektleder i Nationalpark Skjoldungernes Land.

En 250 meter lang spang skal sno sig igennem et stykke urørt skov i Rørmosen. Fra venstre: Entreprenør Hasse Hedegaard skal gennemgå spangens rute sammen med Mikkel Eeg fra Nationalpark Skjoldungernes Land, Jette Nørby Petersen fra Dansk Vandrelaug i Roskilde, Lia Kaufmann fra Roskilde Kommune og Jens Peter Simonsen, der er skovrider i Naturstyrelsen. Foto: Kenn Thomsen

For stor en risiko at gå

»Husk gummistøvler«. Den besked får jeg lidt for sent og må på DAGBLADETs vegne tage turen i blanke lædersko. Det går hurtigt op for mig, hvorfor det 250 meter lange gangbræt er ønsket.

- Det er meget sumpet og næsten ikke til at komme igennem, siger Jette Nørby Petersen. Hun er medlem af Dansk Vandrelaug i Roskilde, der planlægger vandreture i området. De går som regel uden om dette skovstykke.

Hun går bag mig på den smattede sti, da jeg pludselig glider.

- Ja, du kan nok se, der er alt for stor risiko at gå her, siger Jette, der i vandrelarvet søgte om penge fra den pulje, som Friluftsrådet udstedte.

Sådan ser det ud på en tør dag. Havde det regnet for nylig, kunne der lægge 20-30 cm. vand.
Tilgængelig natur

Det skal være nemt for folk at komme ud i naturen, mener Friluftsrådet. Derfor uddeler de fire millioner kroner til 32 lokale projekter, der ønsker at øge tilgængeligheden til naturoplevelser.

- God adgang til naturen er vigtigere end nogensinde. Covid-19 har sat store begrænsninger, og naturen er blevet et frirum med god plads til at mødes. Gode stier, ruter og faciliteter er vigtige, så det er let for alle at komme ud i naturen, siger formand for Friluftsrådet, Niels-Christian Levin Hansen.

En bid af millionerne faldt af til vandrelavets Roskilde-afdeling, der modtager 186.600 kroner til spangen, der skal gøre den sumpede skovbund til en let tilgængelig naturoplevelse.

Tilskuddet på 186.600 kroner fra Friluftsrådet dækker omkring 70 procent. De resterende 30 procent deler Roskilde Kommune og Nationalpark Skjoldungernes Land mellem sig. De står også i fællesskab for vedligeholdelsen af spangen. Foto: Anna Weinø

Vil ikke forstyrre skoven

- Vi overvejer at lade stien gå her forbi. Så kan børnene balancere på noget, der ikke er bygget af os, siger Mikkel Eeg og peger på et væltet birketræ, som helst skal blive liggende.

Skoven har været urørt i cirka 25 år, og det skal den blive ved at være, siger han.

- Spangen skal sno sig ind og tilpasse sig de væltede træer. Det er spangen, der må vige for den urørte skov. Vi skal ikke forstyrre for meget, siger han.

Vi træder over væltede stammer, vader i mudder og farer næsten vild, før vi når til lågen, der fører ud af den urørte skov.

Vi er ved vejs ende af den grove gennemgang af spangens rute. Nu skal projektet godkendes af Roskilde Kommune og Miljøstyrelsen, før opførelsen kan gå i gang.

- Er det muligt at bygge spangen over de væltede træer? spørger Mikkel Eeg fra Nationalpark Skjoldungernes Land, der helst ikke vil forstyrre den urørte skov, som har ligget urørt i cirka 25 år. Foto: Anna Weinø

Spangen er til vandrende, legende børn og andre naturglade borgere. Den skal både give oplevelser, plads til leg, men også plads til fordybelse. På spangen skal der bygges bænke, hvor man kan drikke en kop kaffe eller få sig et hvil. Foto: Anna Weinø

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk