6. maj 2021
Borgmester Tomas Breddam (S) besøgte det ny testcenter i den tidligere Fakta i Jyllinge Centret, hvor han hilste på Frederik Kehler (tv), centerleder for Falck i Roskilde, og hans kollega, Lars Kroman (th), centerleder i Greve, der var med for at hjælpe til på åbningsdagen. Foto: Lars Ahn Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Tomas Breddam (S) besøgte det ny testcenter i den tidligere Fakta i Jyllinge Centret, hvor han hilste på Frederik Kehler (tv), centerleder for Falck i Roskilde, og hans kollega, Lars Kroman (th), centerleder i Greve, der var med for at hjælpe til på åbningsdagen. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan du blive testet i indkøbscenteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan du blive testet i indkøbscenteret
Roskilde - 30. april 2021 kl. 12:26
Af Lars Ahn Pedersen

Onsdag aften sagde Falck farvel og tak i Jyllinge Hallerne, og fredag morgen åbnede kviktestcenteret i stedet i Jyllinge Centret, hvor det er i Faktas gamle lokaler, man kan få stukket en pind op i næsen.

arrow Læs også: Hal-ballade i status quo: Test vinder over idræt

- Vi kan teste lige så mange her som i Jyllinge Hallerne, siger Frederik Kehler, centerleder for Falck i Roskilde-området, som havde sin kollega i Greve, centerleder Lars Kroman, til at hjælpe sig på åbningsdagen.

Torsdagen blev brugt på at gøre det 1000 m2 store lokale klar til brug, og i det hele taget var det en travl dag for Falcks kviktestere.

- Vi satte rekord i Roskilde Kongrescenter med 2647 test på én dag, fortæller Frederik Kehler, som regner med, at det var bededagsferien, der fik folk til at strømme til teststederne.

I forhold til Jyllinge Hallerne har Jyllinge Centret de samme fordele i form af central placering, let tilgængelighed og gode parkeringsmuligheder, men ydermere er der plads til, at flere kan stå i kø inden for i ly for vind og vejr.

Der er indgang fra sydsiden af centeret, »bagsiden« om man vil, så man går ind via Faktas gamle vareindlevering, mens der er to udgange at vælge imellem: En til p-pladsen og en til centeret, hvis man skal ind at handle.

- Det er en god mulighed for Jyllinge Centret at få vist sig frem, siger borgmester Tomas Breddam, som lagde vejen forbi på åbningsdagen.

Han glæder sig samtidig over, at der nu er åbent alle ugens dage på samtlige af Falcks testcentre i Roskilde Kommune. I Roskilde Kongrescenter er der åbent kl. 6-23.30 på hverdagene og kl. 8-20 i weekenden, mens der i Jyllinge, Viby, Gadstrup og Himmelev er åbent kl. 9-19.

- Det skulle gøre det nemmere for alle, når de ikke skal huske, hvilke dage der er åbent de forskellige steder, siger Tomas Breddam.

arrow Nyt testcenter åbner i morgen: Testtiden udvides
29. april 2021 kl. 10:50 Opdateret: kl. 11:24
arrow Covid-testcenter opsagt: Har fundet ny lokalitet
26. april 2021 kl. 13:45 Opdateret: kl. 14:38
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk