11. april 2021
Der er gang i strikkeriet i sognegården ved Sankt Jørgensbjerg Kirke, når Nørklerne mødes. Her er det Annette Skamris Matthiesen, der strikker. Privatfoto
Der er gang i strikkeriet i sognegården ved Sankt Jørgensbjerg Kirke, når Nørklerne mødes. Her er det Annette Skamris Matthiesen, der strikker. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nørklerne leverer lunt strik til socialt udsatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nørklerne leverer lunt strik til socialt udsatte
Roskilde - 05. april 2021 kl. 11:46
Af Heidi Engelund

- Strikkepinde skal man selv tage med, det er lidt som en håndværkers værktøj, forklarer Annette Skamris Matthiesen, der er en af de trofaste strikkende medlemmer af Nørklerne i Sankt Jørgensbjerg kirke, der i en del år har strikket til socialt udsatte i Roskilde.

arrow Læs også: Krigsskib fra kirke kommer i sikker havn på museum

Selvom hun flyttede til Holbæk for et par år siden, tager hun gerne turen to mandage om måneden for at hygge og strikke med de andre i Nørklerne.

- Jeg har boet i Roskilde i 40 år af mit liv og har siddet i menighedsrådet i Sankt Jørgensbjerg Kirke i over halvdelen af mit liv, fortæller hun og glæder sig altid til at pakke strikkepindene og vende snuden mod Roskilde og kirkens sognegård, hvor Nørklerne strikker.

Strikkeklubbens medlemmer sidder ikke kun og slubrer kaffe og spiser kage. De strikker blandt andet til socialt udsatte i varmestuen Kafe Klaus, når de mødes den første og tredje mandag i måneden klokken 10-11.30.

Får alt garnet

- For omkring otte år siden havde vi en formand i menighedsrådet, der startede Nørklerne, og ret hurtigt hægtede jeg mig på. Kirken skulle lave nogle sociale aktiviteter for seniorer, der ikke kun var passive. Så det endte med Nørklerne, der har fokus på socialt arbejde, siger Annette Skamris Matthiesen.

Hun ser altid frem til at mødes med de andre i Nørklerne. Det eneste, de skal huske at medbringe, er egne strikkepinde, da både garn, kaffe og kage står klar, når der skal strikkes.

- Lige nu ligger der en stor pose garn og venter i sognegården, så vi kan komme i gang med at strikke, siger hun med et smil.

Kommer man på besøg på kirkekontoret, kan man møde en lille kurv med Nørklernes fine arbejder.

- På sognegårdens kontor har vi en lille kurv stående med grydelapper, pandebånd og strikkede sutsko, siger hun og fortæller, at overskuddet fra salget blandt andet går til sognets menighedspleje.

Altid plads til en ekstra

Nørklerne er altid glade for at se hinanden, og det er ikke kun strikkeopskrifter, der er samtaleemnet, når der strikkes.

- I efteråret talte vi meget om Trump og det amerikanske valg, vi taler faktisk om alt mellem himmel og jord, også hvordan vi synes, kanterne bliver klippet på kirkegården, siger Annette Skamris Matthiesen, der med sine 68 år er den yngste af strikkerne.

Har du lyst til at blive medlem af Nørklerne, så er der altid plads til et par ekstra strikkepinde.

- Vi glæder os til at mødes igen den 19. april, hvis det bliver muligt, siger hun.

arrow Varme gaver til de hjemløse fra nørklere
16. december 2020 kl. 18:11 Opdateret: kl. 13:07
Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk