23. oktober 2021
Asterscenteret er lukket ned, men planen er at bygge et nyt plejehjem på stedet. Foto: Kristian Jørgensen
Asterscenteret er lukket ned, men planen er at bygge et nyt plejehjem på stedet. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nedslidt plejehjem står til at blive erstattet af et nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedslidt plejehjem står til at blive erstattet af et nyt
Roskilde - 11. marts 2021 kl. 16:35
Af Kristian Jørgensen

Den sidste beboer er flyttet fra plejehjemmet Asterscenteret, der er lukket på grund af nedslidning, og beboerne er i stedet flyttet til det nye Hyrdehøj Plejecenter.

arrow Læs også: Nyt plejecenter er så meget mere

Alt tyder dog på, at der i 2026 står et helt nyt plejehjem på selvsamme grund.

Roskilde Kommune kan i hvert fald ikke se et bedre sted at anlægge et helt nyt plejehjem. Og på grund af det stadigt stigende antal ældre vil der om fem år være behov for et nyt plejehjem med 100 boliger.

Det er der i det seneste budget afsat 80 millioner kroner til i årene 2023-2026.

Skal være centralt

Allerede da det blev aftalt at bygge Hyrdehøj Plejecenter, var planen at lukke Astercenteret og bygge et nyt plejehjem her.

Det er i Roskilde by, behovet for flere plejehjemspladser er størst, og her er Asterscenteret næsten den eneste mulighed.

Der kan findes plads i Trekroner og i det vestlige Roskilde, men her ligger kommunens to nye plejehjem: Det helt nye Hyrdehøj Plejecenter og det otte år gamle Trekroner Plejecenter. Derfor er behovet dækket i det østlige og vestlige Roskilde, og der skal også gerne være en geografisk spredning af plejehjemmene.

Sct. Hans kunne indgå i overvejelserne, da kommunen har købt den vestlige del. Men her er ét byggefelt, der er tiltænkt boliger, og de eksisterende bygninger er fredede og vanskelige - for ikke at sige umulige - at indrette til plejehjem.

Mulig sygehusnabo

I det centrale Roskilde er én anden mulighed. Det er sygehusgrunden, hvor Roskilde Kommune forventer at overtage en del af området, men dels er det stadig uafklaret, hvilke dele kommunen kan overtage, og dels vil kommunen hellere prioritere at placere andre funktioner som en sundhedsklinik her.

Formand for sundheds- og omsorgsudvalget Morten Gjerskov (S) bakker meget op om et nyt plejecenter på Astersvej for at holde det bynært. Det er også bedre end alternativet på sygehusgrunden.

- Et plejecenter er et så stort byggeri, at det tager fem år fra de første tanker, til man har et færdigt plejecenter. Planen er, at det skal stå klar i 2026, og inden vi går ind i en ny byrådsperiode og skal give området videre til nogen andre, er det vigtigt for mig, at forarbejdet er lavet, siger Morten Gjerskov.

Del af nyt område

En anden grund til at byrådet allerede skal til at placere det nye plejehjem er, at byggeriet skal indgå i udviklingen af Østervangscenteret. Området er lidt trist, livløst og trafikpræget, men i helhedsplanen for Roskilde Syd er der planer om at udvikle det til et mere levende byrum, der kan fungere som et knudepunkt i bydelen.

I et nyt byrum kan plejecenteret tænkes sammen med nye boliger og erhverv, men også naboerne Jakobskirken, Østervangsskolen og Børnehuset Hobbitten, som bliver liggende.

Byrådet skal i første omgang beslutte, om udviklingsplanen for Østervangscenteret skal sættes i gang, og om et kommende plejecenter skal indgå i de planer.

Indtil det gamle Asterscenteret bliver revet ned om nogle år, er en stor del af hjemme- og sygeplejen er rykket ind i bygningerne.

arrow Stor plan skal skabe en sammenhængende sydby
14. april 2020 kl. 18:09 Opdateret: kl. 13:20
arrow Nyt Asterscenter bliver aktuelt i 2026
26. september 2018 kl. 13:53 Opdateret: kl. 15:05
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk