25. august 2019
Billede
National vindtunnel to år forsinket

Den nationale vindtunnel, som skal opføres på DTU på Risø, skulle have stået klar i 2014, men byggeriet går først i gang senere i år og ender med at blive to år forsinket, skriver DAGBLADET Roskilde.

Det var ellers under stor jubel, at staten, DTU og Region Sjælland i foråret 2012 blev enige om at gå sammen og spendere 74 millioner kroner på etablering af en vindtunnel på DTU Risø Campus.

Tunnelen skal bruges til at teste vindmøllevinger og bliver til formålet en af de mest - hvis ikke den mest avancerede - i verden.

- Vi har måttet erkende, at det vi laver her, ikke er lavet nogen steder før i verden, og skal en vindtunnel batte noget, så skal den kunne flytte noget inden for forskning og udvikling. At få etableret sådan en tunnel tager længere tid end først antaget. Vi skal ikke forhaste projektet og så stå med en tunnel, som allerede findes magen til i fx Tyskland, siger seniorforsker Christian Bak fra DTU Vindenergi på Risø.

Noget af det som gør byggeriet vanskeligt er, at tunnelen skal være ekstremt støjsvag og så skal temperatur og luftfugtighed kunne styres meget nøjagtigt.

Læs hele historien i DAGBLADET Roskilde.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk