21. juli 2019
Billedet af Natascha Arrild er brugt med tilladelse fra familien. Natascha studerede inden sin alt for tidlige død SOSU på grundforløb 2 i Roskilde
gallery icon

Se billedserie

Billedet af Natascha Arrild er brugt med tilladelse fra familien. Natascha studerede inden sin alt for tidlige død SOSU på grundforløb 2 i Roskilde
Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Natascha er her ikke mere, men hendes organer har reddet liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natascha er her ikke mere, men hendes organer har reddet liv
Opdateret 13. marts 2019 kl. 10:57
Roskilde - 13. marts 2019 kl. 08:00
Af Christina Ledertoug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 10. marts 2019 vil for altid stå i familien Arrilds hukommelse som den værste dag i deres liv. Den dag, de mistede deres 17-årige datter.

Klokken var lige omkring et natten til søndag, da to politibetjente bankede på døren til Anja og Jes Arrilds hjem med beskeden om, at deres datter Natascha havde været med i en trafikulykke og var blevet fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet.

- Det eneste vi fik af vide var, at vores datter havde slået hovedet meget alvorligt, og at vi skulle følge med ud til Rigshospitalet. Mere kunne de ikke sige, sådan fortæller Nataschas mor Anja Arrild til sn.dk om den skæbnesvanger nat.

Kort for inden havde 17-årige Natascha været passager i en bil, der var forulykket i Lellinge.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi skete soloulykken lige efter chikanen ved indkørslen til Lellinge, hvor en 20-årig mand mistede herredømmet over bilen, der drejede 180 grader rundt og skred over i den modsatte vejbane, hvor den ramte to vejtræer, inden den endte ude på en mark.

Ulykken var så voldsom, at Natascha fik så voldsomme hovedskader, at hendes alt for korte liv ikke stod til at redde.

- Da vi kom ud på hospitalet fik vi at vide, at lægerne gjorde hvad de kunne, men at vi nok skulle forberede os på, at vores datters hjerne ville være voldsomt beskadiget. Og allerede der begyndte vi at forberedes os på, at spørgsmålet om organdonation kunne komme på tale, fortæller Anja Arrild.

Det var ikke noget som Natascha direkte selv havde taget stilling til, men gennem samtaler i familien havde Natascha tidligere givet udtryk for, at hvis man kunne hjælpe andre ved at donere et organ, så var det, det helt rigtige at gøre.

- Så da vi fik den endelige besked om, at vores datters liv ikke stod til at redde, og hun blev erklæret hjernedød klokke 12.11 søndag, var vi heller ikke i tvivl, da lægerne spurgte os om muligheden for organdonation. Da vi havde sagt et sidste farvel til Natascha, gav vi lægerne lov til at bruge de organer, der nu var behov for, siger Anja Arrild.

Den helt rigtige beslutning

- Vores datter var det mest omsorgsfulde og hjertelige menneske, og for hende var det meget magtpåliggende, at andre mennesker havde det godt, og hun ville gå langt for andre mennesker. Og derfor var vi heller ikke et sekund i tvivl om, at det var i hendes ånd at donere. Det var den helt rigtige beslutning, siger Anja Arrild.

Familien fik efterfølgende at vide, at Nataschas organer ville være med til hjælpe og redde mindst seks mennesker.

- Hun var det mest omsorgsfulde menneske i livet og nu også i døden. Hun var og er vores heltinde, siger Anja Arrild.

Tiden efter deres datters alt for tidlige død har ifølge Anja Arrild været en underlig blanding af praktiske gøremål og en verden der bryder sammen og hvor alt går i stå.

- Bare det at vågne op den første dag, efter vi havde sagt farvel og så indse, at hun virkelig ikke er her mere, det er ubærligt, og vi har det ad helvede til. Men i al vores sorg og fortvivlelse finder vi trøst i at vide, at vores datters er død ikke er forgæves, men er med til at hjælpe andre, fortæller Anja Arrild og afslutter:

- Vi håber, at vores historie kan være med til at flere tager aktivt stilling til organdonation, og de unge husker at bruge selen og at fart kan dræbe.

11KØG ULykke1

Foto: Lars Andersen


Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk