21. oktober 2018
Lars Utzon og Natalie Fjord Sloth glæder sig vildt til december. Terminen er den 12. december, og de har valgt, at deres søn skal komme til verden i Roskilde Fødeklinik. Foto: Steen Østbjerg
gallery icon

Se billedserie

Lars Utzon og Natalie Fjord Sloth glæder sig vildt til december. Terminen er den 12. december, og de har valgt, at deres søn skal komme til verden i Roskilde Fødeklinik. Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Natalie og Lars har valgt en naturlig fødsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natalie og Lars har valgt en naturlig fødsel
Roskilde - 24. september 2018 kl. 14:40
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Natalie Fjord Sloth stråler, som kun gravide gør. Hun venter sit og Lars Utzons første fælles barn, en søn, og han skal komme til verden på den helt ny Roskilde Fødeklinik.

De vordende forældre bor ellers på Frederiksberg og var også blevet tilknyttet Herlev Sygehus, men så var det, Natalies mor blev opmærksom på den ny fødeklinik i Roskilde, og det fik Natalie Fjord Sloth og Lars Utzon op andre tanker.

- Det lød rigtig rart og hyggeligt her. På Herlev havde vi været til to jordemodersamtaler og to skanninger, og det var en ny jordemoder, vi mødte hver gang. Allerede da vi havde talt med Ulricce i telefonen første gang, følte vi, at hun kendte os bedre, og vi kendte hende bedre, siger Natalie Fjord Sloth.

Lars Utzon supplerer:
- Det handler også om mennesker. Her bliver vi mødt af et menneske, der også møder os som et menneske. Det er ikke skemaer og »træk et nummer,« som vi oplevede det på Herlev, siger Lars Utzon.

Førnævnte Ulricce er Ulricce Frandsen, som udgør en fjerdedel af jordemoderkollektivet, der driver den ny klinik. Den tilstræber naturlige fødsler uden medicinsk smertebehandling, og et forudgående forløb, hvor det er den samme jordemoder, der følger den fødende hele vejen. Det giver den tryghed, nogle måske kan savne på et sygehus, forklarer Ulricce Frandsen.

- Her kender man sin jordemoder, for vi følger dem gennem hele svangerskabet, og fordi det er en jordemoderdrevet klinik, får man ikke så meget risikotænkning ind over. Den er læger opdraget med, men for de fødende kan den være svær at trives i, siger Ulricce Frandsen.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde - også som e-avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk