25. juni 2021
Kommunen er blevet klogere på misfarvningen af vandet i søerne i Folkeparken. Vandet fra søerne ender i øvrigt med at løbe ud i Roskilde Fjord nede ved havnen. Foto: Lars Kimer
Kommunen er blevet klogere på misfarvningen af vandet i søerne i Folkeparken. Vandet fra søerne ender i øvrigt med at løbe ud i Roskilde Fjord nede ved havnen. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mystisk sag opklaret: Derfor har parksøer skiftet farve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mystisk sag opklaret: Derfor har parksøer skiftet farve
Roskilde - 07. maj 2021 kl. 06:04
Af Lars Kimer

Besøgende i Folkeparken har i den seneste tid oplevet, at vandet i de fleste af søerne har været blågrønt og sådan lidt hvidligt uklart.

Roskilde Kommune har ikke turdet give et bud fra hoften på, hvad der er årsagen, og har hyret eksperter til at se på sagen, og nu er de første svar landet.

Det viser sig, at misfarvningen ikke skyldes alger, men bakterier. Hvilken bakterier er nu ved at blive undersøgt.

- Vi ved nu, at der er fundet flere bakterier i vandet, en af dem i en ret høj koncentration. Vi afventer nu at få artsbestemt bakterierne, så vi måske kan handle på den viden vi får, siger specialkonsulent i Roskilde Kommunes miljøafdeling Jens Asger Andersen.

Specialisterne har også målt iltindhold, surhed og ammoniakindhold i alle fire søer. Iltniveauet er fint, surheden okay, og der er ikke ammoniak i vandet, viser prøverne.

Fyldt med næring

Sidste år rensede kommunen bunden op i den øverste sø, og den sø er den eneste, som ikke er ramt af misfarvningen.

- Det kunne umiddelbart tyde på, at en oprensning vil hjælpe. Søerne har jo et meget stort indhold af næringsstoffer, helt typisk for bysøer. Når vi har nogle flere data, så vil vi se på, om vi kan gøre noget ved problemet. Det kunne være i form af en oprensning af søerne, så skal vi dog først vide, hvor tykt laget af bundmateriale er, så vi ved, hvor meget vi skal rense op, forklarer Jens Asger Andersen.

En stribe kilder i området leder også vand til søerne, og kommunen vil nu undersøge, hvor meget næringsstof der løber til søerne.

- Det kunne sagtens tænkes, at det vand, som løber til, er meget næringsfyldt, siger Jens Asger Andersen.

Kommunens egne målinger viser, at der hver sekund løber fem liter vand til søerne fra områdets kilder. Det lyder måske af lidt, men det svarer til 18.000 liter vand på en time eller i nærheden af en halv million liter på et døgn.

Franskbrøds-ænder

Og så er der den anden store årsag til, at der er for meget næring i søerne: Fodring af ænder.

- Vi vil så gerne, hvis folk enten ikke fodrede eller også fodrede på land. Vi er af den opfattelse, at det vil betyde rigtig meget for vandkvaliteten i søerne, hvis folk dropper andefodringen. Derfor sætter vi nu igen skilte op med anbefalinger til ikke at fodre ænderne, siger Jens Asger Andersen.

Nu pensionerede kolleger fra forvaltningen har i øvrigt gjort opmærksom på, at fænomenet med misfarvning er tilbagevendende.

Eksperterne mener ikke, at misfarvningen er sundhedsskadelig.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk