23. juni 2021
Danmark røg helt il tops på den internationale musikscene, vi Grethe og Jørgen Ingmann vandt melodi grand prix med »Dansevise«. Til højre ses komponisten og tekstforfatteren Otto Francker og Volmer-Sørensen.
Danmark røg helt il tops på den internationale musikscene, vi Grethe og Jørgen Ingmann vandt melodi grand prix med »Dansevise«. Til højre ses komponisten og tekstforfatteren Otto Francker og Volmer-Sørensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musikeren fra Roskilde, der skrev »Dansevise«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Musikeren fra Roskilde, der skrev »Dansevise«
Roskilde - 09. maj 2021 kl. 06:17
Af Henrik Denman

European Song Contest 1963 - populært kaldet det europæiske melodi grand prix - blev holdt i London. Der var drama til det sidste, inden vinderen blev kåret.

arrow Læs også: Boghandler-sønnen fra Roskilde blev berømt børnelæge

Efter at alle landene havde afgivet deres stemmer, stod Schweiz som vinder. Det viste sig, at Norge havde kludder i optællingen af pointene, og efter en fintælling stod Danmark som vinder.

Grethe og Jørgen Ingmann havde hentet sejren hjem med »Dansevise«, der derefter blev en landeplage og stadig står som en af de store vindermelodier ved Melodi Grand Prix. Teksten var skrevet af Sejr Volmer-Sørensen, og melodien var komponeret af Otto Francker - og han var fra Roskilde.

Otto Franckers forældre boede i huset Østergade 21, da han blev født i 1921. Foto: Henrik Denman

Barndommen

»Dansevise« har siden stået som et højdepunkt i pianist, vibrafonist, arrangør og kapelmester Otto Franckers karriere. Det var ikke mindst hans komposition, der var med til at sikre Danmark den første sejr i det europæiske melodi grand prix.

Otto Helge Francker blev født for 100 år siden, den 7. maj 1921. Han var søn af Aage og Elisabeth Francker, som boede i Østergade 21 i Roskilde i et hus, som oprindeligt var ejet af Otto Franckers farbror, der var bager.

I 1940'erne flyttede familien til Bredgade 1 i Roskilde - til førstesalen i ejendommen på hjørnet af Allehelgensgade og Bredgade, hvor købmand Jørgen Poulsen drev sin købmandsforretning. Det er i øvrigt nabohus til den ejendom, hvor forfatteren Ib Michael voksede op.

I disse år havde Otto Franckers far en virksomhed, hvor han producerede små papæsker til blandt andet gaver, mens hans mor var ansat i Roskilde Kommunes skolekøkken i Absalons Skole. Otto Francker boede gennem sit liv i lejligheden i Bredgade 1 i flere omgange.

Hjørneejendommen Allehelgensgade-Bredgade, hvor familien Francker boede i mange år på førstesalen med adressen Bredgade 1. Foto: Henrik Denman

Først tromme, så klaver

Interessen for musik fik Otto fra hjemmet, idet hans far beskæftigede sig en del med revyer og cabaretter. Allerede som lille begyndte Otto at spille, og det første instrument, der fangede hans interesse, var en tromme. Han har senere fortalt, at det største øjeblik i hans liv var, da han som 12-årig blev trommeslager i Roskilde Garden.

Som treårig fik han en lilletromme, og selv om det ikke altid var til udelt glæde for hverken familie eller naboer, fik han lov til at spille løs, så han fra ganske lille fik banket rytmen ind i sig, som han har udtrykt det.

Som syvårig lærte han at spille klaver, og da han kom på Gråbrødre Realskole, blev han hurtigt optaget i skolens orkester som janitzhar. Han blev uddannet som pianist og spillede i ungdomsårene sammen med den senere kongelig kapelmusikus Henrik Sachsenskjold, der var tre år ældre og også var en roskildedreng.

Han begyndte tidligt at spille offentligt. I teenageårene havde han behov for at tjene nogle penge selv, så han satte en annonce i aviserne. Han havde heldet med sig, for den unge cirkusdirektør Eli Benneweis engagerede ham til en vintercabaret, som han drog landet rundt med.

Hans engagement var dog ikke som pianist, men som harmonikavirtuos. Han nåede at spille for Eli Benneweis i tre år, inden han i 1941 blev engageret af Hotel Prindsen i Roskilde som hyggepianist for at hygge om restaurantens gæster.

Otto Francker begyndte som musikkarriere med harmoni på en turné med Cirkus Benneweis.

Blev et stort navn

Otto Francker blev hurtigt et stort navn i Roskilde. Han havde dannet et ensemble, som spillede ved jazzkoncerter, hvor deres swingmusik vakte stor begejstring, ikke mindst hans egne pianosoloer. Han fik hurtigt en fyldt kalender, fordi »Franckers orkester viste, at det også forstår at spille til dans, som ungdommen for øjeblikket kræver det,« som en lokal avis skrev i 1943.

Det var i disse tidlige år, at han kom ind i kredsen af datidens store navne i den danske musikverden. Mens han arbejdede for Eli Benneweis om vinteren, blev han en sommer engageret ved Cirkusrevyen, og her traf han mange af de personer i musikbranchen, som kunne bringe ham videre i karrieren.

Og videre gik det for Otto Francker i musikverdenen. Efter et engagement på Sans Souci i Holbæk, der var et kendt jazzsted, blev han pianist hos sangerinden Ingelise Rune i National Scala, hvor han også begyndte som kapelmester.

Flere kendte sange

Han kom i de følgende år til at spille sammen med en række af de store navne på den danske musikscene, bl.a. kapelmester Aksel Pedersen, jazzmusiker og kapelmester Kai Ewans og Helge Jacobsen, som blev en pioner i dansk jazz.

I 1950 indspillede han nogle plader med Ellington-musikeren Johnny Hodges, og i 1963 indspillede en LP med Paul Gonsalvez. Desuden blev han på et tidspunkt i 50'erne kåret i Downbeat Magasinet til tredjebedste vibrafonist efter blandt andre Lionel Hampton og en anden.

Otto Francker havde gennem årtier et nært samarbejde med Volmer-Sørensen og deltog i flere af hans populære tv-udsendelser.

Samarbejdet mellem de to kunstnere udmøntede sig også omkring Lulu Zieglers cabaretter i Gilleleje og i en række kendte sange som »Solskinsvise« fra 1962, »Jeg snakker med mig selv« fra samme år, som Gitte Hænning gjort til et hit, og »Livets gang« fra 1980 og en af sin tids største schlagere, Birthe Wilke og Mogens Wedels »Den gamle gartner«.

Billedet viser Giraf-kvartetten i 1959. Otto Francker og hans kvartet optrådte på Restaurant Giraffen i København, hvor de spillede »ungdommens favoritter«.

Hele klaviaturet

Otto Francker var sig helt bevidst, at han spillede på hele klaviaturet.

- Som musiker har jeg prøvet det hele, for jeg kan lide musik fra den ene ende af skalaen til den anden, sagde han i forbindelse med en portrætudsendelse om ham i tv i 1984.

I dele af musikbranchen beklagede man, at han nok ikke blev påskønnet efter fortjeneste. På grund af hans aktiviteter inden for underholdnings- og dansemusik overså mange af musikanmelderne ham, og i jazzsammenhæng blev han af nogle musikere anset for at være useriøs, fordi han var så engageret i populærmusikken.

Ved Melodi Grand Prix i februar 1963 var der til gengæld kun fest og farver og hyldest i lange baner ikke kun til Grethe og Jørgen Ingmann, men i høj grad også til komponisten Otto Francker.

Da European Song Contest skulle finde sted i BBCs tv-studier, der dengang lå i hjertet af London, blev det til et meget hektisk døgn for Otto Francker.

Hverken han eller Volmer-Sørensen ville gå glip af Melodi Grand Prix-finalen i London, men det var dog lige ved at gå galt.

Hektiske dage i London

Da tv-udsendelsen begyndte, sad de i en taxa i en trafikprop et sted mellem lufthavnen og tv-studierne. De spurgte taxachaufføren, om han kunne vise dem et sted i nærheden, hvor de kunne se udsendelsen på tv. Chaufføren inviterede dem ind i sit eget hjem, og her fulgte de to danskere slagets gang.

Meget bedre gik det ikke, da hele showet var slut, og de to danskere skulle videre i byen. De var nemlig lige ved at blive mistænkt for biltyveri. De bad taxachaufføren om hurtigst muligt at blive kørt videre ind til byen. De gik ned til bilen, men chaufføren havde tabt sin bilnøgle. Han gik op i lejligheden for at lede efter en reservenøgle, og i mellemtiden forsøgte Otto Francker og Volmer-Sørensen at dirke bildøren op.

Det resulterede i, at forbipasserende bilister anså dem for at være biltyve, og der var ved at blive opløb, inden taxachaufføren vendte tilbage og kunne forklare, hvad der var på færde.

Gift tre gange

Efter successen med »Dansevise« fortsatte Otto Franckers karriere i den danske musikverden. Allerede i 1950'erne blev han blandt andet arrangør for Radiodanseorkestret, og han tog sig i en periode af Underholdningsorkestret og siden af det italienske drengefænomen Robertino, som Otto Francker blandt andet præsenterede i USA.

I 10 år frem til 1978 var han kapelmester på Odense Tester, og i de senere år brugte han sin tid på især revyarbejde og undervisning.

Otto Francker var gift tre gange - først med artist Frida Rosa Angelsø, senere med nodeskriverske Birte Inge Olson og sidst med Gitte Hænnings storesøster Jette Francker Andreasen.

I midten af 1980'erne valgte Otto Francker at flytte til et hus i Jersie Strand, og her boede han i sine sidste år. Han døde den 22. august 1988 og ligger begravet på Østre Kirkegård i Roskilde.

Otto Francker ligger begravet på Østre Kirkegård i Roskilde.

arrow Roskildedrengen bag Davids Samling
27. maj 2021 kl. 18:16 Opdateret: kl. 13:11
arrow Berømt teolog blev sendt i eksil i Roskilde af kongen
17. maj 2021 kl. 17:23 Opdateret: kl. 13:18
arrow Operasangeren, der spillede jazz i Roskilde
25. april 2021 kl. 05:17 Opdateret: kl. 17:15
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk