30. september 2020
Det tegner til, at Jyllinge Festival igen til næste år vil lave en weekend med »rock og rul«, som de gjorde, da den almindelige festival måtte aflyses på grund af corona. Foto: Lars Kimer
gallery icon

Se billedserie

Det tegner til, at Jyllinge Festival igen til næste år vil lave en weekend med »rock og rul«, som de gjorde, da den almindelige festival måtte aflyses på grund af corona. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musik fra rullende blokvogn var kæmpe succes: Det gør vi sgu nok igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musik fra rullende blokvogn var kæmpe succes: Det gør vi sgu nok igen
Roskilde - 16. september 2020 kl. 18:23
Af Lars Kimer

Årets Jyllinge Festival var en kæmpe succes. Selv om festivalen var lukket, så ingen kunne stå og tage sig godt ud, mens de lyttede til musik i Hellig Kors Parken, så var der alligevel sang i gaden.

De bærende kræfter bag festivalen syntes ikke, at Jyllinge skulle være uden fest, og stablede derfor en party-lastbil på benene til lejligheden. Og så var der ellers rock og rul i to dage, hvor lastbilen fragtede først bandet Heat og dernæst bandet Rigtige Mænd rundt på både små og store veje i byen.

- Vi anede ikke, hvad vi skulle forvente os af det her. Det var vist aldrig prøvet før. Vi havde i hvert tilfælde ikke, siger Nicholas Hansen, formand for Jyllinge Festival.

Mod på mere
Og nu hvor arrangørerne har fået sovet lidt på det, så kommer der et positivt svar på, om arrangementet kunne ende med en gentagelse.

- Vi kunne meget sandsynligt komme til at afholde det her igen. Vi har fået et hav af positive tilkendegivelser. Vi havde slet ikke forventet så stor en tilslutning, så det har givet os mod på mere - og skulle der sidde folk rundt omkring, som vil lege med og give en hånd, så er det bare med at få sagt det. Jo flere vi er, jo sjovere kan vi gøre det for Jyllinge, siger han og fortsætter:

- Vores to bands havde heller ikke prøvet sådan en koncert før. De var virkelig begejstrede. Thomas Gammelgaard fra Rigtige Mænd er jo vokset op i Jyllinge, så for ham var det en ekstra fornøjelse at trille rundt og se det hele igen. Og det endte jo med at blive et helt sundt arrangement, med alle dem som hoppede på cyklerne og fulgte efter lastbilen rundt i byen, lyder det fra formand Hansen.

Spørgsmålet er så, hvornår en gentagelse kan og skal finde sted.

- Det behøver jo ikke at være i festival-weekenden. Nu antager vi, at vi holder almindelig Jyllinge Festival til næste år, siger Nicholas Hansen og fortsætter:

- Vi har lidt i krogene talt om en weekend i maj måned. Sådan en rigtig flot forårsweekend. Vi drømmer jo om, at Jyllinge Festival ikke kun er en weekend i august. Vi har samtaler om to-tre weekendjazz-arrangementer på havnen. Vi har også talt med Claus fra hallerne om, vi kunne skabe noget sammen, måske om vinteren, fortæller formanden.

Gav underskud
Økonomisk var der ikke det store at tjene for festivalen, faktisk var der ingen indtægt, og derfor kan sådan to dage kun lade sig gøre med økonomisk opbakning.

- Vi fik 10.000 kroner fra en fond, og så lagde Rema og Kvicky hver 10.000, og vores vognmand Mark Hildan kørte gratis to aftener. Det er sådan noget, der gør, at vi kan lykkes. Jeg tror, vi endte med et minus på cirka 10.000 kroner. Men det kan vi håndtere inden for festivalens økonomi, siger Nicholas Hansen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk