9. marts 2021
- At være museumsdirektør og gå rundt i gabende tomme udstillingslokaler, hvor der plejer at være humørfyldte skoleklasser, nysgerrige studerende, familier på udflugt, bedsteforældre med børnebørn, ja, det kalder vitterlig på stærke følelser af savn og ærgrelse, skriver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard på ROMUs hjemmeside efter en forlængelse af nedlukningen, der holder 10 museer lukket. Foto: Jørgen C. Jørgensen
- At være museumsdirektør og gå rundt i gabende tomme udstillingslokaler, hvor der plejer at være humørfyldte skoleklasser, nysgerrige studerende, familier på udflugt, bedsteforældre med børnebørn, ja, det kalder vitterlig på stærke følelser af savn og ærgrelse, skriver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard på ROMUs hjemmeside efter en forlængelse af nedlukningen, der holder 10 museer lukket. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Museer regner ikke med at åbne før til påske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museer regner ikke med at åbne før til påske
Roskilde - 16. januar 2021 kl. 15:41
Af Anna Weinø

Mens nedlukningen af Danmark er forlænget til den 7. februar, regner ROMU ikke med at åbne sine museer før foråret. Det siger museumsinspektør Morten Thomsen Højsgaard.

arrow Læs også: Museumsdirektør ærgrer sig over at have fået ret

- Vi hører, at nedlukningen forlænges endnu længere, og vi håber, kulturlivet åbner i anden eller tredje fase af genåbningen. Ligesom statsministeren håber og tror vi, at påsken bliver vendepunktet, siger han.

De 10 museer, der hører under ROMU, har derfor aflyst, udskudt og forlænget en lang række af udstillinger og begivenheder.

Aflysninger og udsættelser på ROMU
  • ROMU’s 10 museer er lukket for besøgende.
  • Åbningen af særudstillingen om Roskilde Festival gennem 50 år er udsat og RAGNAROCK afventer myndighedernes meldinger.
  • Genåbningen af kirkeruinen Sankt Laurentius ved Stændertorvet flyttes foreløbig fra påske til pinse af hensyn til sikkerheden.
  • Roskilde Museums udstillingen om våbenmodtagelser fra 2. verdenskrig har over to omgange været ramt af nedlukninger. Den forlænges frem til 31. maj
  • Øvrige fysiske arrangmeneter, foredrag og særlige omvisninger aflyses helt frem til 1. april.

- Det frygtelige er jo, at der ikke er ret meget, der kan gennemføres, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Det største slag

På Ragnarock står en næsten færdig udstilling om Roskilde Festivals historie. Det er en særudstilling i anledning af festivalens 50-års jubilæum, som Morten Thomsen Højsgaard er særligt ked af at udskyde.

- Det største slag er, at vi har udskudt åbningen af den store udstilling om Roskilde Festivals 50 år. Det ser fantastisk ud, men vi kan selvfølgelig ikke åbne, siger han.

Særudstillingen skulle stå klar den 4. februar til en officiel åbning, hvor blandt andre kulturminister Joy Mogensen skulle deltage. Dagen efter skulle være åbningsdagen for besøgende i mindre grupper, men nu er arbejdet med at færdiggøre udstillingen sat i bero, da den alligevel ikke åbner foreløbig.

- Den er næsten færdig, men nu hvor vi har udskudt åbningen, bliver den færdig senere i februar. Så vi skruer lidt ned for blusset for at passe på hinanden, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Før udstillingen er fuldendt, mangler der et par interviews med folk i risikogruppen, som må vente, indtil de er blevet vaccineret.

Det digitale vokser

Selvom museerne er tomme for tiden, så arbejder ROMU stadig bag facaden.

- Vi forsker og forbereder kommende udstillinger, for der er jo heldigvis vigtigt museumsarbejde, som vi altid kan arbejde på, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Under nedlukningen skruer ROMU op for det digitale. De formidler deres viden i artikler og på hjemmesiden og forbereder foredrag på livestream. For det øgede digitale fokus sidste år har givet pote, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

I 2020 var der nemlig en stigning på 50-70 procent i antal besøg på ROMUs hjemmesider, følgere på sociale medier og opskrivninger til nyhedsbreve.

- Det hele vokser, og det viser, at folks interesse for kulturhistorie er intakt, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Den webshop, som ROMU satte i søen i maj, har omsat for 97.000 kroner, og selvom beløbet ikke er svimlende, er det endnu et tegn på danskernes interesse for ROMUs arbejde, mener museumsdirektøren.

Skt. Laurentius kirke er én ud af de ti besøgssteder, som hører under museumsorganisationen ROMU. Derudover findes Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK - museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Skt. Laurentius, Domkirkemuseet, Tadre Mølle, Gl. Kongsgård. Foto: Jan Partoft

arrow Forhistorien kommer ud som nyhedsbreve
05. februar 2021 kl. 11:06 Opdateret: kl. 11:06
arrow Sommeren reddede 2020 for museer og seværdigheder
30. januar 2021 kl. 07:00 Opdateret: kl. 09:39
Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk