17. juli 2018
I 2014 lukkede Holbæks læreruddannelse, der holdt til på byens seminarium. Hvis regeringens årlige besparelser på to procent i uddannelsessektoren ikke bliver afskaffet inden 2021, kommer andre lokale uddannelser til at følge trop. Foto: Lotta Lemche
I 2014 lukkede Holbæks læreruddannelse, der holdt til på byens seminarium. Hvis regeringens årlige besparelser på to procent i uddannelsessektoren ikke bliver afskaffet inden 2021, kommer andre lokale uddannelser til at følge trop. Foto: Lotta Lemche
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Milliontilskud udskyder lukning af uddannelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Milliontilskud udskyder lukning af uddannelser
Roskilde - 12. december 2017 kl. 15:08
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra 1. januar 2019 kan Professionshøjskolen Absalon, der blandt andet uddanner lærere, pædagoger og sygeplejersker i byerne Roskilde, Slagelse, Næstved, Vordingborg og Nykøbing F se frem til at modtage en ekstra årlig pengepose på 12 millioner kroner. Det er nemlig en af konsekvenserne af det nye bevillingssystem for videregående uddannelser, som regeringen netop har vedtaget.

Bevillingssystemet, der blandt andet har fokus på at få nyuddannede i arbejde over hele landet, tilgodeser nemlig lokale uddannelser ved at yde et tilskud på to millioner kroner til uddannelsestilbud, der ligger uden for de fire store universitetsbyer Storkøbenhavn, Odense, Aarhus og Aalborg.

- Det er rigtig vigtigt for os at have uddannelser mange steder i regionen, så der er uddannelser de steder, hvor de unge bor, og så der senere er medarbejdere ude lokalt, som kan rekrutteres, forklarer rektor på Professionshøjskolen Absalon Camilla Wang.

Den sjællandske professionshøjskole har seks uddannelsessteder ud over hovedsædet i Sorø, og derfor tilfalder der skolen 12 millioner kroner årligt alene i tilskud til de lokale uddannelser.

Selvom nyheden er positiv, er glæden ikke uforbeholden hos Camilla Wang, der kalder de ekstra midler »et plaster på såret«.

For da regeringen svingede sparekniven over hele uddannelsessektoren i 2015 og besluttende at skære to procent årligt i de videregående uddannelsers budgetter, betød det et indhug på ni millioner kroner i Professionshøjskolen Absalons budget for 2016, året efter var besparelsen vokset til 18 millioner og i 2019 skal skolen spare 36 millioner kroner.

- Det er nogle penge, vi får, fordi man prioriterer områder udenfor de store uddannelsesbyer. Men hvis to procentsbesparelserne fortsætter, som det anslås i finansloven nu, så er vi nødt til at gentænke, hvordan vi udbyder vores uddannelser, siger rektoren, der stadig håber på, at regeringen vil sløjfe de årlige besparelser på to procent inden 2021, og at man derved kan komme uden om uddannelseslukninger.

Læs mere i dagens udgave af DAGBLADET og Nordvestnyt

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk