7. maj 2021
Den ny administrationsbygning  til Julemærkehjemmet er tegnet af Cornelius & Vöge. Her er et blik fra vandsiden op mod Haraldsborg. I dag ligger der to villaer, og på den ene matrikel, nummer 104, vil der ikke bliver bygget igen.
gallery icon

Se billedserie

Den ny administrationsbygning til Julemærkehjemmet er tegnet af Cornelius & Vöge. Her er et blik fra vandsiden op mod Haraldsborg. I dag ligger der to villaer, og på den ene matrikel, nummer 104, vil der ikke bliver bygget igen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Milliardær vil bygge nyt til Julemærkehjemmet: Se kontorhuset her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Milliardær vil bygge nyt til Julemærkehjemmet: Se kontorhuset her
Roskilde - 16. april 2021 kl. 18:44
Af Lars Kimer

Der skal både et tillæg til lokalplanen til og et kommuneplantillæg til, for at Julemærkehjemmet kan få opfyldt sit ønske om en ny administrationsbygning på hjørnet af Frederiksborgvej og Baldersvej i Roskilde.

arrow Læs også: Julemærkefond får positiv særbehandling

I dag ligger der to villaer, hvoraf den ene er kategoriseret som bevaringsværdig. På trods af det er der stor politisk opbakning til, at Julemærkehjemmet med milliardær Winnie Liljeborg i ryggen får lov at rive ned og bygge nyt, som skal ligne de klassiske villaer på Frederiksborgvej fra starten af 1900-tallet.

- Der er et stort flertal af partier, som siger ja til det her. Selv om det ene hus er erklæret bevaringsværdigt, er det jo kun i en lavere kategori, og vi taler langtfra om et hus, som er fredet, siger formand for plan- og teknikudvalget, Jens Børsting (S).

Bygningen må maksimalt indeholde 1200 kvadratmeter kontorareal, hvor 350 af dem bliver kælder, så i terræn i to etager bliver det muligt at bygge 850 kvadratmeter.

Udover at få byggeriet til at blende ind i lokalområdet skal lokalplantillægget sikre, at der bliver skabt kig op mod Haraldsborg, som i tidernes morgen var en husholdningsskole. Det sker ved, at lokalplanen forhindrer, at der bygges på Frederiksborgvej 104. De to store træer på nummer 104 bliver bevaret i lokalplanen.

Bebyggelsesprocenten bliver på samlet set 40 procent, og på »bagsiden« af bygningen skal der etableres en stribe parkeringspladser.

Byggeriet muliggør flytning af Julemærkehjemmets administration fra den gamle hovedbygning på Haraldsborg, som igen muliggør, at Julemærkehjemmet kan udvikle sig til på sigt at have mulighed for at hjælpe flere børn.

Det er planen at der skal holdes borgermøde om projektet, enten digitalt eller på god før-corona-maner med fysisk fremmøde. Der er ikke sat en dato på borgermødet endnu, men det bliver formentlig i juni.

Hverken SF eller Liberal Alliance kunne stemme for, at give lov til projektet., men resten af plan- og teknikudvalget sagde ja.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk