20. september 2021
Heidi Højlund (th.) og Lone Langer er to af de frivillige havementorer, der hjælper folk med at give plads til mere vildt i deres haver. Foto: Kristian Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Heidi Højlund (th.) og Lone Langer er to af de frivillige havementorer, der hjælper folk med at give plads til mere vildt i deres haver. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere liv: Vild have behøver ikke at være en rodebutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Mere liv: Vild have behøver ikke at være en rodebutik
Roskilde - 13. september 2021 kl. 09:18
Af Kristian Jørgensen

Lad græsset gro, lad være at fælde træerne, og hvis du endelig har gammelt træ og dødt ved, så lad det ligge i stedet for at køre på lossepladsen.

arrow Læs også: Kommunen lader græsset gro - og det er fint for de fleste

Det er nogle af de måder, man kan give biodiversiteten et kærligt skub hjemme i sin egen have.

For nogen kan det virke lidt uoverskueligt, måske endda grænseoverskridende. Det behøver dog hverken at være hårdt eller grimt at få mere dyre- og planteliv i haven, men de indtil videre 15 frivillige havementorer i Roskilde Kommune kan hjælpe med at gøre det håndgribeligt.

Det er ikke så svært

Det er bare at give dem et praj, så kommer de gerne ud til grundejerforeninger og går på havevandring for at fortælle, hvad man konkret kan gøre for biodiversiteten. Syv grundlæggende trin er der for at komme i mål.

- Det er ikke svært at tage de syv trin. Det er med at indstille sin have, eller bare noget af sin have, efter, hvad dyrene kan bo i, hvad de kan spise, og hvad de kan drikke, siger Heidi Højlund, der har taget initiativet til Roskilde Havementorer, som søndag var til Naturens Dag i Folkeparken for at sprede budskabet.

Det er din have

Nu er der ikke nogen, der siger, at man absolut skal følge alle trinnene til at få mere vild flora og fauna. Haven er jo din egen, og lidt har også ret.

- Vi gør det ikke for at bestemme noget, men for at dele noget viden, vi har, siger Heidi Højlund.

Selvom det kan virke småt, så rykker det noget, hvad man gør i sin have. Og selvom forædlede blomster ikke er godt for biodiversiteten, kan man godt have roser, hvis man holder meget af dem - men så kan man måske også have noget andet, der giver plads til noget liv.

Der er dog noget, som er helt fyfy.

- Trin ét er, at du må aldrig bruge gift. Hvis du følger det, har du allerede gjort det helt vildt godt, siger havementor Lone Langer.

Det kan blive for sterilt

De færreste er vel imod biodiversitet, men nogen kan være lidt berøringsangste over for at tage det med vilde haver på sig.

Det kan dog bare dreje sig om noget skygge hist og noget urørt krat pist, uden det behøver at ligne en urskov.

- Vi skal også kunne være i vores have og være glade for at være der, siger Heidi Højlund.

I bund og grund handler det om stille og roligt at give lidt mere plads. Lade være med at tæmme baghaven, til det hele er rene linjer.

- Vi skal passe på, at vi ikke bliver så sterile. Vi ser tit, at når nogen køber et hus, rydder de alt, så der er bar røv at trutte i - for nu at sige det på dansk. Så kan man selv bestemme, hvad der skal være, men det tager bare 40-50 år, før sådan nogle træer vokser helt op, siger Heidi Højlund.

For børnebørnene

For hende var det at blive bedstemor et skub til at kaste sig ind i arbejdet med Roskilde Havementorer, som hun har brugt en masse fritid på i tre år.

- Jeg er så gammel, så jeg kan jo være ligeglad, men det kan mine børn og børnebørn ikke, siger Heidi Højlund.

Havementorerne har været aktive det seneste år og har nu 15 frivillige, men kan sagtens bruge flere.

Først og fremmest er de interesserede i at komme i kontakt med nogle af kommunens godt 300 grundejerforeninger. Interesserede kan skrive til havementorerne og få dem til at lægge vejen forbi til en tur rundt i kvarterets haver. Man kan skrive til havementor4000@gmail.com

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk