25. november 2020
Menighedsrådet for Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne kunne godt bruge et medlem mere fra Hvedstrup. Men umiddelbart kan menighedsrådet nu klare sig den næste valgperiode. Foto: Kim Rasmussen
Menighedsrådet for Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne kunne godt bruge et medlem mere fra Hvedstrup. Men umiddelbart kan menighedsrådet nu klare sig den næste valgperiode. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Menighedsråd er stort set køreklar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Menighedsråd er stort set køreklar
Roskilde - 07. oktober 2020 kl. 15:41
Af Britt Nielsen

Da den første valgforsamling i det pastorat, som dækker Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne, var overstået, manglede der fem medlemmer til det kommende menighedsråd.

arrow Læs også: Alle menighedsråd er på plads i Roskilde

Tirsdag aften gjorde pastoratet et forsøg igen, og der dukkede fire nye medlemmer op.

- Det er helt fantastisk. Vi har fået så mange pæne tilkendegivelser. Vi har blandt andet fået nogle yngre kræfter ind. Nu spænder vi fra 31 år og op til midt i 70'erne, fortæller en glad Grete Nielsen, der er menighedsrådsformand.

Mangler stadig en

De nye personer, som har meldt sig på banen, betyder, at der er fuldt hus for medlemmer fra Ågerup, men stadig mangler et medlem fra Hvedstrup.

- Vi søger formentlig provstiet om, at vi kan nøjes med at være 11 medlemmer af menighedsrådet, fortæller Grete Nielsen.

Hun forklarer, at de måske ikke søgte godt nok efter nye medlemmer til menighedsrådet i første omgang, men facebookopslag i alle de helt lokale grupper, samt eksempelvis besked til konfirmandforældrene, har givet pote denne gang.

- Vi har blandt andet fået en konfirmandforælder, siger Grete Nielsen, som ser frem til den nye menighedsperiode.

Levende kirkegård

I Kirkerup skal menighedsrådet blandt andet arbejde med, hvordan kirkegården bliver mere levende.

- Skal vi eksempelvis have bier for at give mere biodiversitet?, siger Grete Nielsen og nævner, at hvis man ikke har mod på en plads i menighedsrådet, men gerne vil være med i sognets arbejde, så kan sognene altid bruge flere frivillige.

Næste skridt i forbindelse med menighedsrådsvalget er, at Grete Nielsen skal annoncere, at hvis andre vil stille en liste, som modkandidater til de personer, som nu er valgt ind, så skal listen være indleveret senest tirsdag den 13. oktober.

Listen skal være på 12 personer. Hvis ingen stiller op på deres egen liste, er de personer, som nu er fundet, valgt til menighedsrådet ved fredsvalg.

Den nuværende liste består af Louise Dezesar, Linda Seneca, Susanne Rysgaard, Marlene Thomsen, Ole Ilsøe og Grete Nielsen fra Ågerup, Dorthe Grøndal, Tom Vinge og Jordana Wibholm fra Kirkerup, samt Christian Dahl Melchiorsen og Kirsten Andersen fra Hvedstrup.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk