20. november 2017
Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med læserne på Ragnarock

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med læserne på Ragnarock
Roskilde - 03. november 2017 kl. 11:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved torsdagens læsearrangement på Ragnarock mærkede flere af gæsterne bruset fra glassene fyldt med ungdommens mod og huskede, hvordan det var at være fan.

Kredsen af gæster står rundt om en Otto Brandenburg plakat i fuld størrelse med lange øjenvipper og læbestift.

- Han er et samlesæt. Han kom i et blad, en fod eller et knæ af gangen. Samlede man længe nok, kunne man få ham i fuld størrelse hjemme på værelset. Hende, der ejede dette eksemplar, blev vred på ham, da han giftede sig. Så hun tog hævn over ham ved at give ham makeup på, siger Matilde Skytte Karlsen, der er omviser på Ragnarock.

Og Otto Brandenburg var populær. Det husker en af gæsterne, der selv var fan og havde en tilsvarende plakat i mandshøjde stående hjemme på ungdomsværelset.

Det var Kirsten Hansen fra Odsherred, der var taget til læsearrangement med manden Ole Hansen.

- Jeg havde jo en af de der Otto Brandenburg plakater i fuld figur på mit værelse. Jeg har vel været omkring 13 år dengang. Delene til plakaten kom i bladet »Tempo«. Jeg så ham også engang i virkeligheden. Han kom jo til Samsø, hvor jeg boede dengang. Vi vidste allesammen, hvornår han kom ind med færgen, så vi stod en hel flok på havnen og ventede, da han kom ind. Han kom kørerende ud af færgen i bil. Jeg kan ikke huske præcist, hvordan det skete, men han rullede vinduet ned og gav os nogle billeder med hans autograf på, siger hun.

Også Eva Madsen fra Holbæk var Otto Brandenburg fan. Og også hun brød sig ikke om, når han gik rundt og »kærestede«.

- Jeg synes da også, at han var lidt uartig, når han fik en kæreste. Så så han jo slet ikke os, siger Eva Madsen, der er taget til læsearrangement sammen med veninden gennem 50 år, Dagny Sørensen fra Viby.

- Vi var tre søstre som splejsede til hans singleplader, og så dansede vi på værelserne. Vi dansede også rock og rul til Elvis, og så twistede vi også, sådan her.

Eva Madsen bevæger hænderne og hofterne.

- Dengang kunne vi twiste helt ned til gulvet. Jeg elskede at danse, siger hun.

Dagny Sørensen var dog mere til Cliff Richard.

- Jeg har altid været Cliff fan. Jeg har også et billede af ham med hans autograf på. Det var min veninde fra dengang, der havde skrevet til ham og spurgt, om ikke jeg kunne få et billede af ham. Hun var ikke selv Cliff fan. Hun var til Rolling Stones og Elvis. Jeg var til The Beatles og Cliff Richard. Det var meget opdelt dengang. Det var enten eller. Men vi var nu lige gode venner af den grund, siger hun.

Veninderne er enige om, at turen igennem museet i den grad vækker minder. De skal synkes med en god frokost i cafeen, er de enige om.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk